23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Fremtiden er smartere og grønnere

Byggematerialerne til fremtidens nybyggeri og renovering skal leve op til strammere krav i forhold til energiforbrug såvel som miljøpåvirkning. Materialerne skal desuden være "grønne", energieffektive og miljørigtige!

Fremtidens materialer er ikke bare grønne. De er også energieffektive og miljørigtige, og så indgår de i smartere komponenter og anvendes på nye måder – alt sammen et must, når byggematerialerne til fremtidens nybyggeri og renovering skal leve op til strammere krav i forhold til energiforbrug såvel som miljøpåvirkning.

Det er ikke nødvendigvis nye materialer der er brug for, det er også essentielt at anvende eksisterende materialer på en smartere måde. Samtidig vinder biologiske materialer frem, når det gælder ny teknologi.

Den 4. september 2014 sætter Teknologisk Institut fokus på smartere, grønnere byggematerialer i byggeriet - her bliver du klogere på konkrete projekter inden for byggeri og udvikling og du får bud på, hvordan du finansierer den nødvendige udvikling af materialer og komponenter. Du møder desuden materialegrupper og interessenter, så du kan blive inspireret af principper og tilgange fra flere materialer og komponenter.

Lovkrav bliver afgørende
Med bygningsklasse 2020 lægger Danmark sig i front i EU i forhold til formulering af krav til bygningers fremtidige energiforbrug til såvel nybyggeri som renovering. Samtidig strammes lovgivningen i EU og Danmark om materialers miljøpåvirkning, fx når det gælder påvirkning af indeklimaet.

Eksisterende byggematerialer har svært ved at leve op til de mange og ofte modsatrettede krav, der bliver stillet af såvel lovgivere som slutbrugere. Eksempelvis er et traditionelt trævindue truet af fremtidens BR20 krav til varmetab. Samtidigt forventes fremtidens vinduer at være bæredygtigt fremstillet, lettere end nutidens lavenergivinduer samt at have lang levetid med et minimum af vedligeholdelse. Andre byggematerialer og -komponenter har lignende udfordringer og hvis disse skal løses, kræver det radikal nytænkning og adgang til nye teknologier.

Konferencen henvender sig til producenter, rådgivere, bygherrer, samt alle med interesse byggeriets bæredygtige udvikling.

Praktisk info
Konferencen afholdes torsdag den 4. september 2014 fra kl. 9.30-16.30 på Teknologisk Institut i Taastrup.

Prisen for at deltage er kr. 1950,-

Program og tilmelding er under udarbejdelse - men sæt kryds i kalenderen allerede nu!

Teknologisk Institut - Byggeri og Anlæg
Gregersensvej 4
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56976116
P nummer: 1003119709

Kontaktperson

CVL
Christine Vodsgaard Larsen
Faglig leder
+45 72 20 21 49 chla@teknologisk.dk

Send til en kollega

0.062