Duravit støtter arkitekt talenter
For anden gang uddelte Duravit en pris til særligt dygtige, engagerede og talentfulde studerende på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur. Prisen er på kr. 15.000 og uddeles to gange årligt.
I år gik prisen til Jens Sand Kirk for projektet: Et havkulturcenter ved Vesterhavet, Hvide Sande.
“Jens Sand Kirk modtager Duravit prisen, da han har ramt den helt særlige, rå og melankolske tone, der præger Hvide Sande ved Vesterhavet. Han har skabt et unikt og overbevisende kraftfuldt Havkulturcenter, der ligger som en smuk udstrakt struktur langs klitlandskabet”, fortæller afgangslærer Lise Juel. “På imponerende vis har han samtidigt tilført Hvide Sande et innovativt og tiltrængt projekt, der reelt peger på en løsning for udkantsdanmark”.
Mattias Lindskog modtog også den eftertragtede Duravit pris for afgangsprojeket: Column - a design inquiry into a Performative Order for a Ceremonial Space, hvor han undersøger søjlen som klassisk figur, baseret på nye materialer og digital modellering og tænkt som ceremonielt rum. “Matthias Lindskog har haft en meget personlig og engageret tilgang til afgangsprojektet. På en meget selvsikker og overbevisende måde har han undersøgt nye teknikker og koncepter for, hvordan man kan nytænke udviklingen med søjler”, fortæller professor på Arkitekstskolen, Martin Tamke.
FAKTA OM DURAVIT:
Duravit er en førende producent og leverandør af komplette baderumsløsningerog tilbyder et bredt sortiment af moderne håndvaske, toiletter, baderumsmøbler, tilbehør, badekar, brusenicher, sauna- og spasystemer og køkkenvaske. Duravit har en årelang tradition for samarbejde med internationaleog berømte designere som Philippe Starck, Sieger Design, Norman Foster,Phoenix Design, Eoos og Matteo Thun. Duravit har hovedkvarter i Hornberg, Schwartzwald i det sydlige Tyskland og blev grundlagt i 1817.