23948sdkhjf
Del siden
Annonce

SKATs evaluering af Boligjobordningen ændrer ikke meget

Benny Engelbrechts rapport om Boligjobordningens beskæftigelseseffekter synes at forudsætte, at konjunkturerne er normale. Men for små- og mellemstore håndværksvirksomheder i provinsen synes virkeligheden at se anderledes ud.

Onsdag udkom Benny Engelbrechts rapport om effekterne af Boligjobordningen. Angiveligt hans forsøg på at bringe lys over diskussionen om ordningens videreførelse. Læser man rapporten, er det dog påfaldende hvordan faktorer, der normalvis antages at øge beskæftigelsen, i dette tilfælde ikke synes at have denne effekt. Eksempelvis får man det indtryk, at nok skader det ikke økonomien, når danskerne, i stedet for at gøre det selv eller sort, udnytter ordningen til at få professionelle til at lave projekter hvidt. Men tilsyneladende er det heller ikke en nødvendigvis en god ting, eftersom forfatterne antager, at pengene i stedet vil være gået til andet forbrug.

- I lyset af alle de tilpassede sandheder, der i tidernes løb er kommet fra Skatteministeriet, sætter vi stor pris på, at der var taget initiativ til en uvildig undersøgelse af Boligjobordningens beskæftigelseseffekter. Men jeg kan ikke undgå at føle, at Benny Engelbrecht har spurgt, som han gerne vil have svar. Når man læser rapporten, sidder man tilbage med et indtryk af, at analysen er en øvelse ud i at forsvare, at Boligjobordningen ikke skal videreføres, siger Palle Thomsen, adm. direktør i Brancheforeningen Danske Byggecentre.

Regionale effekter ikke belyst
Desværre har man undladt at undersøge de regionale effekter og inden for underbrancher. For udviklingen i beskæftigelsen inden for bygge og anlæg peger på, at der i visse regioner stadig er en unormal lav beskæftigelse. Eksempelvis er byggebeskæftigelsen i region Sjælland og i Nordjylland faldet med samlet 3.500 siden 2011. Siden 2007 er der sket et fald på knap 16.000. Også beskæftigelsen i de almindelige håndværksfag, eksempelvis murer og tømrer, er faldet markant siden 2011. Således er næsten 11.000 færre i dag beskæftiget inden for disse fag.

Med andre ord er der rigeligt med ledige ressourcer, som Boligjobordningen kan skabe beskæftigelse til på grund af øget efterspørgsel.

- Det er lidt ærgerligt, at rapporten ikke er dykket lidt grundigere ned i disse regionale og fagmæssige forskelle, for vi har en kraftig formodning om, at det vil have givet et andet og klarere billede. Tallene bekræfter i øvrigt vores, og branchens, hidtidige argumenter for bevarelse af Boligjobordningen. Nemlig at det skaber beskæftigelse til de små og mellemstore håndværksvirksomheder i yderområderne, siger Palle Thomsen.

Danske Byggecentre
Egebækvej 98
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84870714

Kontaktperson

Send til en kollega

0.063