VIAB nu også i krankøretøjer
250 tons tungt krankøretøj fra Grove med VIAB Turboretarder kobling
VIAB Turboretarder koblingen fra Voith, der blev hædret med "Best Practice Innovation 2014" prisen sidste år, vil nu også være tilgængelig i tunge krankøretøjer.
Den 7. april introducerede krankøretøjsproducenten Grove sin nye model GMK5250L i deres produktprogram. Det 250 tons tunge køretøj, på fem aksler, vil blive bygget på Grove´s fabrik i Wilhelmshaven og forsynes som standard med VIAB Turboretarder kobling. Det er første gang VIAB bruges i mobile kraner på verdensplan.
"VIAB er som skabt til krankøretøjer, der skal manøvrere med ekstrem nøjagtighed, ofte tunge belastninger ved lave hastigheder og på løst underlag, f.eks. i forbindelse med samling og opstilling af vindmøller. Den nye mobilkran er monteret med en drivlinje fra Mercedes-Benz, og VIAB Turboretarder er en del af denne pakke", forklarer Hans-Günter Böhm, General Manager hos Voith Commercial Vehicles.
De unikke egenskaber VIAB leverer, gør at efterspørgslen efter Grove GMK 5250L er begyndt og det første eksemplar er allerede solgt på det danske marked.
Køretøjet fremvistes første gang offentligt den 13. - 14. maj i forbindelse med eventen Vertical Days 2015 i Haydock Park, mellem Liverpool og Manchester.
VIAB kombinerer uovertruffen igangsætning, trækkraft og nedbremsning i ét samlet system. Turboretarder koblingen er mere kompakt, lettere og mere effektiv end konventionelle momentomformerkoblinger eller automattransmissioner og overopheder aldrig, selv i forbindelse med krævende manøvrer, ved offroad kørsel eller under opstart på ekstreme stigninger, med fuldt læs.
VIAB er indtil videre blevet brugt som standardudstyr i Mercedes-Benz SLT modelprogrammet, der er producentens program for sværgods- og special transport køretøjer samt som ekstraudstyr i Actros og Arocs, fortrinsvis til entreprenør- og anlægskørsel.