Årsagen? Myndigheder, rådgivere og bygherrer anerkender ofte ikke de gode internationale erfaringer og efterspørger mere dansk viden – selv om de danske erfaringer, der allerede er gjort, generelt har været særdeles positive.
Med udsigt til markant flere voldsomme skybrudshændelser i de kommende år har byerne et stort behov for effektive regnvandshåndteringsløsninger. Ét bud er de såkaldte permeable befæstelser, som i årevis har været anvendt i bl.a. England og USA som supplement til regnbede, grønne tage og taghaver i forbindelse med byernes klimasikring.

Permeable befæstelser gør, at regnvandet siver direkte ned igennem belægningerne på f.eks. parkeringspladser og trafikårer i stedet for at blive ledt til kloak langs overfladen. Vandet nedsives langsomt lokalt eller forsinkes på vej til kloakken, og på den måde forhindres omkostningstunge oversvømmelser i stil med dem, som København har oplevet ved de senere års skybrud.

Udenlandske resultater anerkendes ikke
Men trods gode internationale erfaringer kniber det stadig gevaldigt med lysten blandt danske bygherrer og rådgivere til at kaste sig ud i de permeable befæstelser. Det oplever civilingeniør Søren Gabriel fra det rådgivende ingeniørfirma Orbicon, som bl.a. rådgiver kommuner, forsyninger og private virksomheder om lokal afledning af regnvand og nedsivningsløsninger:

- Området er lidt præget af holdningen: ”Det kan vi ikke, det må vi ikke, og det plejer vi ikke.” De permeable befæstelser er ret nye i dansk sammenhæng, og selv om der er masser af udenlandske undersøgelser, som dokumenterer deres effektivitet, så anerkendes resultaterne ikke rigtigt, fordi de ikke omhandler danske forhold, forklarer Søren Gabriel.

Han suppleres af landskabsarkitekt Niels Lützen, som projekterer et par håndfulde projekter med permeable befæstelser årligt, men vurderer at potentialet er mange gange større:

- Bygherrer og rådgivere er lidt konservativt indstillede, og jeg tror ikke, at der for alvor kommer skub i de permeable befæstelser, før vi ser flere danske pilotprojekter. Skeptikerne skal se, hvad løsningerne går ud på, og hvor effektive de er. Så tror jeg til gengæld også, at holdningen begynder at rykke sig.

Tilpasset de lokale forhold
De to eksperters vurderinger af den generelle holdning genkendes hos Byggros, der er blandt Skandinaviens førende leverandører af løsninger til nedsivning og lokal afledning af regnvand i bymiljøer. Teknisk rådgiver Torben Hoffmann, der er ansvarlig for permeable befæstelser hos Byggros, forklarer:

- I Danmark er der en vis skepsis omkring dét at udlede regnvand gennem belægningerne, da vi tidligere har set nogle løsninger udført, som ikke helt levede op til forventningerne til deres effektivitet. Men ligesom alle andre redskaber inden for håndtering af regnvand kræver også permeable befæstelser, at opbygningen tager hensyn til de lokale plads- og jordbundsforhold og sker i overensstemmelse med ’best practice’ inden for feltet. Så får man en effektiv løsning, som mange år frem vil være i stand til at håndtere selv meget intense skybrud, uden at det fører til oversvømmelser.

Torben Hoffmann nævner som eksempel Københavns Universitets igangværende test af seks forskellige typer permeable belægninger ved Svanemøllehallen i København. Her viser resultaterne efter 18 måneders forsøg, at Byggros’ PermaStone bestående af epoxybundne skærver på et bærelag af knust genbrugsbeton er i stand til at reducere mængden af afstrømmende vand med 55 pct.

Samtidig har overfladen en infiltrationsevne på 16.906 mm i timen. Systemet med den næsthøjeste infiltrationsevne på 587 mm i timen er betonbelægningssten med gennemsivelige fuger, mens infiltrationsevnen for drænasfalt er på 29 mm i timen.

- De erfaringer, som vi har gjort med permeable befæstelser, viser, at de håndterer regnvandet meget effektivt. Der er ikke tvivl om, at byernes stigende behov for klimasikring gør dem til et særdeles vigtigt værktøj, og de har derfor en stor fremtid foran sig, supplerer Søren Gabriel.