23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Praktikophold fører til job hos Kingo

Thomas Steen Rush, som læser til bygningskonstruktør har fundet sin helt rette plads hos Kingo, hvor han under et seks måneders praktikforløb er blevet tilbudt fastansættelse som entrepriseleder.

Thomas har igennem sit liv arbejdet med mange forskellige erhverv. Han har både arbejdet som landmand og murer, men på grund af en rygskade valgte Thomas at læse til bygningskonstruktør. Det var her han blev optaget af nedbrydningsbranchen og derfor søgte praktikplads i Kingo. Det var især det store fokus på miljørigtig nedbrydning, som vakte Thomas’ interesse.

”Dengang jeg var murer, tænkte jeg ikke videre over, hvad for nogle giftstoffer, der var i bygningerne. Jeg vidste fx ikke, at der kunne være bly i malingen på de vægge, hvor vi lavede dørhuller. Jeg var slet ikke klar over, hvad jeg havde med at gøre til daglig,” fortæller Thomas om sine tidligere erfaringer.

Forskellige ansvarsområder
Thomas blev allerede efter halvdelen af sit praktikophold tilbudt en fastansættelse hos Kingo, hvor han kommer til at arbejde som både beregner og entrepriseleder. I beregnerfunktionen har han ansvaret for at prissætte de tilbud, som sendes ud til kunder, og som det også hedder sig i virksomheden: Hvis man først vinder en sag, så står man også selv for alle udregningerne.

I funktionen som entrepriseleder kommer Thomas til at styre det overordnede arbejde på pladserne, som består i fremskaffelse af materialer, arbejdskraft og maskiner. Her er det især planlægningen, som er i fokus. Thomas skal med andre ord sørge for at økonomien, udførelsen af arbejdet og tidsplanerne bliver overholdt.

Med miljøet i fokus
Thomas mener, at miljørigtig nedbrydning er vejen frem, og at flere bør gøres opmærksomme på de konsekvenser, det kan få, hvis de miljøfarlige stoffer ender i vores natur og påvirker mennesker og miljø.

Thomas er ikke i tvivl om, hvor han ser sig selv i fremtiden:
”Det er alletiders at arbejde i Kingo. Lige det rigtige for mig og jeg er ikke i tvivl om, hvor jeg befinder mig i fremtiden – nemlig her hos Kingo som entrepriseleder og beregner.”


www.kingo.biz

Kingo Karlsen A/S
F.L. Smidths Vej 17
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21791733
P nummer: 1001783308

Kontaktperson

VRO
Vibeke Reimer Olsen
Analytisk koordinator
+45 25169161 vro@kingo.biz

Send til en kollega

0.047