23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

DNA-test dit hus for skimmelsvamp

Firmaet HouseTest har udviklet en DNA-test, der let og effektivt afslører skimmelsvamp i boliger og bygninger. Væksthus Syddanmark har støttet virksomheden med løbende sparring.

I efterår og forår er der højsæson for skimmelsvamp, som kan dreje sig om mangelfuld udluftning eller vise behov for omfattende skadesudbedring for at forhindre sygdomme hos beboerne. Ofte tester man på baggrund af mistanke om skjult skimmelsvamp eller for at undersøge om tidligere fugtskader er udbedret tilstrækkeligt. Og i denne tid har odenseanske HouseTest ekstra travlt.

Hidtil har HouseTest arbejdet sammen med rådgivende ingeniørfirmaer, men nu lanceres testen også som en hjemmetest, som forbrugerne selv kan anvende. Testen koster 1.975 kr., og firmaet forventer, at bl.a. huskøbere bliver en ny kundegruppe.

Undgik at købe skimmelramt bolig
-Min egen bror kiggede på hus og brugte testen. Den påviste, at der var skjult skimmelsvamp i en badeværelsesvæg. Da sælger ikke ville udbedre skaden, købte min bror ikke huset. Ejerskifteforsikringer dækker ikke den type skader, så det er god sikkerhed for den kommende husejer, siger molekylærbiolog og medejer Jonas Nørrelund Lindgreen og tilføjer:

-Når man påviser handlingskrævende skimmelsvampe, betyder ikke nødvendigvis, at man skal opgive boligen. Det kan være tilstrækkeligt at udbedre eller stoppe skaden.

HouseTest er ejet og drives af en molekylærbiolog og en biokemiker fra SDU, og de er meget opmærksomme på, hvor andre faglige profiler skal supplere dem.

-Vi er meget bevidste om, at vi ikke kan rådgive folk om, hvad de skal stille op, hvis testen påviser skimmelsvampe, der skal behandles. Vi henviser til relevante ingeniører eller håndværkere, men der kan være en stor tryghed i at vide, om der et problem eller ej, forklarer biokemiker Anne Dorte Pørneki.

Ud på eksportmarkederne

HouseTest har siden firmaets start haft Væksthus Syddanmark med på sidelinjen.

-Vi har fået god sparring i takt med firmaets udvikling. Nu er vi ved at få godt fat i det norske marked, siger Anne Dorte Pørneki.

HouseTest har udnyttet, at Væksthus Syddanmark har tilknyttet flere eksperter med faglige profiler.

-Når en virksomhed udvikler sig hastigt som HouseTest, så skal vi sikre den rigtige hjælp, så de kan fortsætte deres vækst uanset om behovet er finansiering, eksport eller marketing, siger Lars Bergholdt, der er vækstkonsulent og bl.a. har hjulpet virksomheden med deres marketingplan.

Fakta
Om HouseTest

HouseTest er stiftet af forskere fra SDU og Syddansk Teknologisk Innovation.
Firmaet har udviklet en DNA-test, der kan påvise skimmelsvampe indendøre. Testen sælges pt. i Danmark, Sverige og Norge.
HouseTest har fortsat samarbejde med forskere fra Århus Universitet, der anvender HouseTests analyse til at skabe videnskabelig evidens for, hvordan skimmelvækst i huse påvirker helbredet.
Testen kan købes på housetest.dk og koster 1.975 kr.


Om Væksthus Syddanmark
Væksthus Syddanmark er ét af fem regionale Væksthuse i Danmark. Væksthusene er etableret for at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at skabe arbejdspladser, eksport og øget omsætning. Væksthusene tilbyder bl.a. sparring og kortlægning af virksomhedernes vækst og indsatsområder. Væksthus Syddanmark er ejet af de 22 kommuner i Region Syddanmark og er en erhvervsdrivende fond.

Erhvervshus Sydjylland
Billundvej 3
6500 Vojens
Haderslev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK40084479
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|