23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Lærlingenes eget projekt

For at fremme søgningen til erhvervsskolerne har lærlinge på ombygningen af Korskærparken i Fredericia fået deres helt egen opgave på byggepladsen.

Korskærparken i Fredericia gennemgår i denne tid en omfattende renovering. To boligblokke bliver ombygget, og fem bliver totalrenoveret. Bravida har vundet en omfattende vvs- og ventilationsentreprise, som indebærer at vvs-lærling i Bravida Mads Strandbygaard sammen med ni andre lærlinge er med på en helt speciel opgave på byggepladsen.


”Vi er i alt 10 lærlinge fra forskellige faggrupper, der helt alene står for totalrenovering af tre lejligheder i bebyggelsen. Vi er naturligvis under opsyn undervejs, og vi får også lov til at bruge lidt mere tid end normalt på renoveringen, men ellers er det vores eget ansvar. Arbejdet involverer bl.a. tidsplaner, arbejdsflow og materialeudregning. Det giver mig rigtig god indsigt i, hvordan renoveringsprojekter gennemføres, og hvordan man samarbejder med de øvrige faggrupper. Det er en spændende opgave, som giver mig en masse både socialt og fagligt,” siger Mads Strandbygaard, der har fået tilknyttet vvs-montør Kim Clausen som mentor på projektet.

Det er boligselselskabet Boli.nu., der stiller byggesag og faciliteter til rådighed for lærlingeprojektet. Det sker som led i en aftale, som Danmarks Almene Boliger og Dansk Byggeri har indgået for at etablere frivillige partnerskaber for praktikpladser.

Målet er at fremme søgningen til erhvervsskolerne og stoppe den svigtende søgning til lærepladser, som en række virksomheder oplever i byggebranchen. Som led i projektet er der derfor gennemført skolebesøg og åbent hus arrangementer.

Bravida Danmark A/S
Park Allé 373
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK14769005
P nummer: 1002954188

Kontaktperson

MK
Morten Kjellev
Kommunikations- og bæredygtighedschef
+45 42139999 morten.kjellev@bravida.dk

Send til en kollega

0.047