Beckhoff på Hannover Messe: Hal 9, stand F06
Oplev Integreret Industri helt konkret med ”ready-to-use“-produkter til Industrie 4.0 og IoT.
Som førende international industrimesse er Hannover Messe 2016 en platform for Industrie 4.0, der gør “Integrated Industry“ til noget, der kan opleves helt konkret. Beckhoffs præsentation i Hannover følger konsekvent hovedtemaet “Discover Solutions“ og retter fokus mod Industrie 4.0 på mere end én måde. Messens besøgende kan f.eks. opleve det forstørrede Industrie 4.0-forum i hal 9, hvor Beckhoff på 1.000 m2 præsenterer basisteknologier og ready to use-produkter. Procesdata, der fungerer som grundlag for omfattende analyser, gemmes cyklussynkront via TwinCAT Analytics. TwinCAT IoT supporterer de gængse protokoller for Cloud-kommunikationen og opretter en hurtigt konfigurerbar forbindelse mellem „Internet of Things“ og „Internet of Services“. Dertil kommer innovationer såsom EtherCAT P, TwinCAT HMI og den nye klemme til highend-måleteknik.
Beckhoffs Industrie 4.0: 4x på Hannover Messe.
Under mottoet “Discover Solutions“ præsenterer Beckhoff en række konkrete løsninger til “Integrated Industry“ fire forskellige steder på dette års Hannover Messe: I Industrie 4.0-forum i hal 9, stand F06, fremviser Beckhoff sine produkter til Analytics, Big Data og IoT-kommunikationen som led i en række live demonstrationer.
På messestanden, der drives af teknologinetværket “it’s OWL“ i hal 16, stand A04, viser Beckhoff den aktuelle status for de topratede klyngeprojekter ”Scientific Automation“ og ”eXtreme Fast Automation“, der støttes af det tyske uddannelses- og forskningsministerium.
I forbindelse med et showcase i hal 7, stand C04, demonstrerer SAP, Beckhoff og flere andre teknologipartnere ved hjælp af en live anvendelse, hvor tæt fremstillingsprocesserne griber ind i de teknisk-økonomiske forløb. Grundlaget for fremstillingslinien er Beckhoffs XTS (eXtended Transport System). SAP-softwaren kommunikerer umiddelbart med XTS på basis af standardiserede tjenester.
Som Guld-partner på Microsoft-messestanden præsenterer Beckhoff også sine nye IoT-produkter som f.eks. den hurtige og sikre tilslutning af automatiserings- og feltniveauet til Azure™-Cloud (hal 7, stand C40).
Industrie 4.0-forum gør Integrated Industry til en oplevelse.
Aktuelt er alle applikationer med Beckhoffs PC-Control-teknologi som udgangspunkt Industrie 4.0-egnede. Med de nye specifikke IoT- og Industrie 4.0-produkter fra Beckhoff bliver udnyttelsen af disse egenskaber forenkelt på en meget praksisbetonet måde. Med styringens fuldstændige procesbillede, som nemt kan udvindes af styringsteknikken, kan man foretage en vurdering af maskiner og anlæg. Omfattende Industrie 4.0-egenskaber står til rådighed med et enkelt tastetryk takket være en række nye produkter, og TwinCAT Analytics skaber de nødvendige forudsætninger for forebyggende vedligeholdelse og maskinoptimering.
Komplet optegnelse og analyse af procesdata ved hjælp af TwinCAT Analytics.
Inden for Smart Factory er der mange krav med hensyn til f.eks. tilstandsanalyse (online og offline), forebyggende vedligeholdelse, mønstergenkendelse, maskinoptimering og langtidsarkivering af data. Dette forudsætter naturligvis en så vidt mulig komplet og cyklussynkron dataregistrering, og til det formål har Beckhoff udviklet TwinCAT Analytics, hvor alle procesrelevante data står til rådighed enten lokalt eller i form af en Cloud-baseret løsning på en server i virksomhedsnetværket eller i en offentlig Cloud-tjeneste.
TwinCAT IoT – hurtig og standardiseret i Cloud.
Med den nye TwinCAT IoT supporterer Beckhoff standardiserede protokoller for hele Cloud-kommunikationen og for forsendelse af push-beskeder til Smart Devices. TwinCAT IoT kan konfigureres nemt og hurtigt og stiller diverse funktioner til rådighed med henblik på at udveksle procesdata via kommunikationsprotokoller som AMQP, MQTT og OPC UA og skabe adgang til specielle data- og kommunikationstjenester i lokale eller offentligt tilgængelige Cloud-systemer.
www.beckhoff.dk/hannover-messe
Billedunderskrift:
Ved hjælp af en omfattende og cyklussynkron dataoptegnelse giver TwinCAT Analytics mulighed for komplet online og offline analyse af maskiner og produktionsdata.
Billedunderskrift:
Med TwinCAT Analytics opfylder Beckhoff en række krav inden for Smart Factory, f.eks. når det gælder online og offline tilstandsanalyse, forebyggende vedligeholdelse, mønstergenkendelse, maskinoptimering og langtidsarkivering af data.
Spørgsmål vedr. presseinformationen bedes sendt til:
Beckhoff Automation ApS
Birkemose allé 25, 6000 Kolding, Danmark
Telefon: +45 43 20 15 70, Fax: +45 43 20 15 99
E-Mail: info@beckhoff.dk, www.beckhoff.dk