Væksthus Syddanmark får ny bestyrelsesformand
Haderslevs borgmester H. P. Geil afløser afdøde Tønder-borgmester Laurids Rudebeck som bestyrelsesformand i Væksthus Syddanmark.
Væksthus Syddanmark har netop fået udnævnt en ny bestyrelsesformand, som afløser for nu afdøde borgmester i Tønder Kommune Laurids Rudebeck (V). Valget er faldet på H. P. Geil (V), borgmester i Haderslev Kommune
I Væksthus Syddanmark ser man frem til samarbejdet.
- I Laurids Rudebeck havde vi en god og engageret bestyrelsesformand. Med valget af H. P. Geil som ny formand er jeg helt sikker på, at vi får en formand, som vil være med til fortsat at sætte en markant vækstdagsorden, siger Liselotte Hohwy Stokholm, direktør i Væksthus Syddanmark.
Stærk erhvervsstemme
H. P. Geil er kendt som en borgmester, der brænder for erhvervsfremme og væksttiltag. Han glæder sig over nu at skulle bidrage til en samlet indsats for regionens vækstvirksomheder.
- Der er mange virksomheder med stort vækstpotentiale i vores område. Ofte har de brug for sparring og ydelser, som kan hjælpe dem med at realisere deres potentiale. Det kan Væksthus Syddanmark bidrage til, idet de står klar til at skabe værdi hos virksomhederne, så de hurtigere og nemmere kan realisere deres potentiale, siger bestyrelsesformand H. P. Geil.
Den nye bestyrelsesformand for Væksthus Syddanmark er udpeget af KKR Syddanmark, der er et fælleskommunalt samarbejde mellem de 22 kommuner i regionen.
Fakta om Væksthus Syddanmark
Væksthus Syddanmark er et af fem regionale væksthuse etableret af Erhvervsstyrelsen i 2007. Væksthusene yder sparring og kortlægger vækstmuligheder for virksomheder med ambitioner om vækst. Hvert år hjælper Væksthusene cirka 4.000 virksomheder med at realisere deres vækstpotentiale, www.vhsyd.dk.
For yderligere oplysninger
Liselotte Hohwy Stokholm, direktør, Væksthus Syddanmark, tlf. 24 98 80 00, lhs@vhsyd.dk,
H. P. Geil (V), borgmester Haderslev Kommune, tlf. 21 69 64 71, hapg@haderslev.dk