Derfor skal du vælge Alfix til storformatfliser
I foråret præsenterede Kolding virksomheden en ny hurtighærdende fliseklæber, der er skræddersyet til storformatfliser og natursten.
Alfix QuickFix premium er navnet på den nye danske fliseklæber, som er en naturstensklæber, baseret på hvid specialcement. Den er velegnet til indendørs montering af både naturstensfliser og traditionel granitkeramikfliser på væg og gulv - og så er den særdeles velegnet til storformat.
Klæberen har en stærk flydeevne og den er enkel for mureren at bagsmøre til fuld klæberdækning. Et helt naturligt valg for professionelle murere.
Hurtighærdende topkvalitet
”Quick” indikerer hurtig hærdning - og det gør, at fugeprocessen – selv ved storformat – kan påbegyndes allerede efter ca. 3 timer, hvor det ved traditionelle klæbere og storformatfliser anbefales at vente 2-4 dage inden fugning påbegyndes.
Efternavnet "premium" fortæller om klæberens absolutte højkvalitet med mange stærke egenskaber - den har et lavt forbrug. er velegnet til vådrum, og så tilhører klæberen EC1 Plus kategorien - meget lav emission.
Alfix QuickFix premium vil være en stor håndsrækning til alle opgaver i storformat - hvor den lange ventetid - inden fugning ansvarligvis kan påbegyndes, ikke altid passer godt ind i håndværkerens planlægning- og udførelsesfase. QuickFix premium har en spandtid på ca. 1 time.
QuickFix premium leveres i 4 kg og i 20 kg FSC certificerede poser. Bæredygtig emballage er en væsentlig del af Alfix´s ambitiøse strategi for miljø og arbejdsmiljø. Således leveres samtlige Alfix sække- og posevarer med FSC emblemet på, som er en garanti for, at papiret til emballagen stammer fra bæredygtigt skovbrug.
"Rigtige murere bruger Alfix!" - og de professionelle murere vælger de bedste materialer til opgaven, også når det gælder storformat.