23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Annonce

Frederiksbergs borgmester indvier byggepladsen på Mariendalsvej

Første spadestik til byggeriet på Mariendalsvej blev taget af Frederiksbergs borgmester Jørgen Glenthøj fredag d. 3. marts. For første gang i borgmesterens karriere, blev spadestikket taget med gravko.

Det var en munter borgmester, der fredag eftermiddag satte sig til rette i en gravko på Adserballe & Knudsens byggeplads på Mariendalsvej. Selvom han i sin tid som borgmester har lagt krop til en del første spadestik arrangementer, var dette hans første som fører af en gravko. I regnvejr og velforvaret i korrekt sikkerhedsudstyr tog borgmesteren plads i den tonstunge maskine og fik – med hjælp fra en autoriseret fører – læsset og flyttet en grab fuld af jord.

I sin tale luftede Jørgen Glenthøj sine forventninger til byggeriet på Mariendalsvej, som skal rumme 40 studieboliger og 51 senior flexboliger.

- Vi ser frem til at modtage et byggeri, som kombinerer forskellige funktioner med både ungdomsboliger, café og fitnesscenter, og som er udført i god håndværksmæssig kvalitet, sagde han blandt andet.

Det nye byggeri består af to karreer, en vinkelformet og en T-formet adskilt af en passage, som bygges sammen med de omkringliggende karreer. Udover boliger, fitness og café, vil byggeriet rumme nyt supermarked, p-pladser og grønne områder.

Adserballe & Knudsen A/S
Ryttermarken 6
3520 Farum
Furesø Kommune
Danmark
CVR nummer: DK29919089
BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|