Duravit på skandinaviens største VVS-messe
VVS – ventilation, varme og sanitet. Tre af de vigtigste elementer i et moderne og velfungerende samfund med høje krav til komfort, sundhed og livskvalitet. VVS-messen i Odense, som fandt sted d. 26.-28-april, er Skandinaviens største fagmesse.
Duravit viste for første gang i Danmark de nye badeværelsesserier - Vero Air, DuraSquare og Luv. Sidstnævnte designet af Cecilie Manz, der også var til stede under messen.
"Det hele startede for godt 3 år siden, hvor jeg var i Tyskland og holde de første møder", fortæller Cecilie Manz og forklarer videre om designprocessen med Luv-serien "Projektet har forgået med at gå frem og tilbage mellem papirarbejde og modelarbejde for nå frem til det helt rigtige set-up. Men selve det, at få hånden på materialet og arbejde én til én har været rigtig vigtigt for mig". "Det har været en rigtig spændende opgave", slutter Cecilie Manz, som er meget tilfreds med det færdige resultat. Se den lille video på Duravits Facebook-side her.
Duravit sluttede af med et brag af en fødselsdagsfest, ved at fejre 200 års fødselsdag med store lagkager. Mange af Duravits kunder og forretningsforbindelser kiggede forbi, for at ønske tillykke og skåle for Duravit med champagne til de flotte kager.