23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nedbrydningen af Mascot Park er en følsom opgave

Det kan ikke være gået mange silkeborgenseres næse forbi, at Silkeborgs gamle stadion, Mascot Park, i disse dage bliver jævnet med jorden.

En epoke i Mascot Park er selvsagt slut, men den 31. juli indledtes en ny æra, da Silkeborgs nyopførte stadion, JYSK park, blev indviet med manér og udsolgte billetter. Selvom Mascot Park har haft stor betydning for silkeborgenserne, gør nedbrydningen af det gamle stadion ikke nær så ondt, nu hvor byens fans har fået et nyt topmoderne stadion.

”Jeg har hørt flere sige, det er sørgeligt, at minderne forsvinder. Det har jo gennem tiden været et åndehul for mange, men folk er også glade for det nye stadion,” fortæller Kingos entrepriseleder Casper Skov Jakobsen, som står for nedbrydningen af Mascot Park.

Kingo vandt nedbrydningsopgaven af Silkeborg Kommune ved at være billigst i licitation og startede nedbrydningen i uge 29. Opgaven skal være færdig i uge 38.

Auktion med fokus på genbrug

Når Kingo udfører en nedbrydningsopgave, forsøger virksomheden altid at genbruge og genanvende mest muligt for at skåne miljøet. Derfor allierede Casper Skov Jakobsen sig med auktionshuset, Campen Auktioner A/S, og en utraditionel auktion blev afholdt over inventaret i Mascot Park, hvor både tribunesæder og græs fra fodboldbanen var til salg.

”Pengemæssigt kunne auktionen ikke betale sig, da både planlægningen og selve auktionen har kostet os en del tid, men det var heller ikke målet, vi ville genbruge så meget som muligt,” siger Casper Skov Jakobsen.

Sprængning blev holdt hemmelig

For ikke at genere naboer eller ødelægge de fodboldbaner, som grænser op til Dansand-tribunen i Mascot Park, valgte Kingo at sprænge den lange tribune. Dette blev udført med stor succes fredag den 4. august. Det var sparsomt med tilskuere, da Kingo foretog sprængningen, for nedbrydningsvirksomheden havde holdt planerne tæt ind til kroppen for at undgå en stor folkemængde, som kunne udgøre en sikkerhedsrisiko.

”Jeg er meget tilfreds med resultatet af sprængningen. Det var den sikreste og bedste måde at gribe opgaven an på. Nu kan vi nemt nedbryde tribunen med vores gravemaskiner uden at forvolde skade på de bagvedliggende fodboldbaner,” fortæller Casper Skov Jakobsen.

Stadion fuld af miljøfarlige stoffer

Foruden nedbrydning udfører Kingo også en omfattende miljøsanering af bygningerne i Mascot Park, hvor virksomheden fjerner miljøfarlige stoffer fra byggematerialerne, så de kan genanvendes.

Mascot Park er løbende blevet renoveret, siden den blev anlagt i midt 20’erne. Dette betyder, at stadionet indeholder stort set alle de forskellige miljøgifte, som har været anvendt op gennem det 19 århundrede såsom asbest, pcb, bly og zink.

Mascot Park forvandles til attraktivt boligområde

Når Kingo har fjernet det gamle stadion, bliver der anlagt kunstgræsbaner og bygget 32 boliger, som bliver en del af det nye boligområde, Thors Have. Det er OLH Holding Aps og Henning Mortensen Holding A/S, som har købt den attraktive grund af Silkeborg Kommune. Boligerne er designet af Årstiderne Arkitekter.

Kingo Karlsen A/S
F.L. Smidths Vej 17
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21791733
P nummer: 1001783308

Kontaktperson

VRO
Vibeke Reimer Olsen
Analytisk koordinator
+45 25169161 vro@kingo.biz

Send til en kollega

0.047