23948sdkhjf
Del siden
Annonce

World Trade Center - Et fyrtårn for Helsingborg

World Trade Center på Oceanhamnen i Helsingborg realiseres i 2018 af Juul | Frost Arkitekter. Bygningen bliver et vigtigt visuelt vartegn for Helsingborgs nye toneangivende bydel på Oceanpiren og en fremtidig destination i byen.

Placeringen yderst på Oceanhamnen i Helsingborg har et enormt potentiale for eksponering. Færgen fra Helsingør passerer få meter derfra - og den nye høje bygning er samtidig synlig fra centrum af Helsingborg. World Trade Center er dermed det første, man ser ved indsejlingen til Helsingborg. En sådan placering stiller store krav til bygningens arkitektur, dens funktion og måden den formidler overgangen fra by til hav.
 
Bygningen vil rejse sig for enden af pieren og stå som afslutning på det centrale forløb gennem den nye bydel Oceanhamnen. Bygningen indeholder hotel, kontor og restaurant. Stueetagen vil rumme offentligt tilgængelige funktioner som foyer og reception for hele bygningen. Allerøverst vil ligge en vestvendt Skybar med udsigt over sundet og Helsingborg.
 
Den fleksible indretning af hver etage, giver mulighed for både enkelte lejere og større virksomheder. Lejerne kan anvende de fælles mødefaciliteter, og hver etage har en størrelse, som både giver mulighed for sammenhængende og adskilt drift. World Trade Center på Oceanhamnen vil fremstå som visuelt retningsgivende for hele byen - og som en fremtidig destination og omdrejningspunkt for det rekreative liv i Helsingborg Havn.

 

Se billeder og læs mere om projektet

 

JUUL FROST ARKITEKTER A/S
Refshalevej 147, st. th
1432 København K
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK31515335
P nummer: 1014530734

Send til en kollega

0.047