23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Få en virksomhedssygeplejerske

Vil I arbejde målrettet med at forbedre jeres medarbejderes sundhed, men oplever I, at det er svært at skabe forandring? Så kan løsningen være at få en sygeplejerske fast tilknyttet jeres virksomhed.

2 mio. danskere! Så mange vil ifølge Dagens Medicin i 2020 lide af en kronisk sygdom som bl.a. diabetes eller hjertekarsygdomme. I gennemsnit får 79 danskere hver dag konstateret diabetes, og 200.000 danskere har det, man kalder prædiabetes, altså diabetes type 2, som ikke er i udbrud endnu. Dette er de tørre facts for det danske samfund, og da arbejdspladserne afspejler det danske samfund, synes vi i CRECEA, at der er god grund til, at flere virksomheder kommer i gang med at arbejde strategisk med sundhed på arbejdspladserne. Det vil vi gerne hjælpe med, og derfor har CRECEA udviklet et tilbud, der skal få sundheden ind på virksomhederne.

CRECEA tilbyder, at en sygeplejerske bliver fast tilknyttet jeres virksomhed, således hun kan blive et trygt omdrejningspunkt for jeres sundhedsfremmende forandringer.

Trine Ebdrup, sygeplejerske ved CRECEA har været med til at udvikle dette tilbud, og hun siger: ”hvis jeg er fast på en virksomhed, så vil jeg have mulighed for at tilrettelægge tilbud med udgangspunkt i medarbejdernes behov, og så vil det være muligt at opdage de medarbejdere, der er i risikogruppe for at udvikle livsstilssygdomme samtidig med, at jeg kan støtte og rådgive dem, der allerede har udviklet sygdomme. Mit mål med den indsats vil være at beholde medarbejdere længere tid på arbejdsmarkedet – med mindre sygefravær - og allerhelst uden sygefravær”.

Trine Ebdrup udtaler i øvrigt, at det er helt afgørende for succes, at hun kommer jævnligt på virksomheden og bliver et kendt ansigt, for kun på den måde kan hun opnå den tillid, der er nødvendig for, at de medarbejdere med det største behov, kommer. Desuden ved man, at mænd er dårlige til at gå til egen læge, men at de ofte benytter sig af sundhedstilbud på arbejdspladsen.

Sygeplejersken kan både fungere som sparringspartner til HR og arbejdsmiljøorganisationen, idet man med hende får muligheden for dialog om at tilrettelægge indsatser og arbejde med sundhed strategisk, og hun kan selv udføre sundhedsfremmende initiativer så som fx målinger af blodtryk, kolesterol, blodsukker og lungefunktion, vægt (inkl. Fedtprocent, BMI, metabolisk alder), høretest, rygestop, rådgivning om kost, motion, vægttab, og vaccinationer.
Hvis I nu tænker, at det lige er noget for jer, og I er parate til at åbne døren for sundheden på jeres virksomhed, så kontakt sygeplejerske Trine Ebdrup, som vil tale med jer om, hvordan I kommer i gang.

Kontakt Trine på mail: the@crecea.dk eller på mobil 23 33 32 63.

CRECEA A/S
Kongsvang Allé 25
8000 Aarhus C
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK62357711
P nummer: 1002151684

Send til en kollega

0.078