Nyudviklet pladefals til indstøbning i beton
Montering af døre og vinduer kan nu foregå tidligere i byggeriet - allerede ved elementfabrikken eller på stueniveau på byggepladsen
BS FALSEN Z INDSTØBNING BAGVÆG er en nyudviklet falseløsning til indstøbning i bagvægs-betonelementer. Pladefalsen erstatter den traditionelle udsparingskasse af træ eller stål, derved skal der ikke opbygges yderligere udsparing og der er ingen spild efter elementet er afformet.
Pladefalsen leveres med påmonterede indstøbningslister, isoleringsbånd, BS-støttevinkler, dampspærre og konsolbeslag til bæring af vindues- og dørlaster.
Indstøbningsliste samt stålbeslag indstøbes i bagvægselementet, og låser derved pladen. Når elementet er afhærdet fjernes magneter og støtteplader. Dette efterlader den færdige pladefals på det færdige hulmål. Klar til malerbehandling og tømrer
Montage af døre og vinduer
Vindues- og dørelementer kan monteres tidligere, da der nu er mulighed for montage hos betonleverandøren, ved stueniveau på byggepladsen eller traditionel montage når elementet er færdigrejst på pladsen. - BS FALSEN Z INDSTØBNING BAGVÆG er klar til vindues- og dørmontage efter støbning af betonelementet.
Døre og vinduer monteres direkte i BS FALSEN Z INDSTØBNING BAGVÆG, uden brug af yderligere vedhæftninger eller vinkelbeslag. Der medfølger afstandsklodser til vinduesmontagen. Disse sikrer en ensartet fuge omkring vindues- og dørelementer. Ved brug af pladefalse i bund af vinduer/døre optager de indstøbte konsolbeslag vindues- eller dørelementets laster.
Ønsker du et møde omkring BS FALSEN Z INDSTØBNING, om et af vores andre produkter eller ønsker du mere information besøg vores hjemmeside www.bsfalsemontage.dk