23948sdkhjf

Skimmelsvamp er den store udfordring i dagens byggeri

| Medlemsnyhed | Indrykket af SSG A/S - Micro Clean

Sådan sagde direktør i Micro Clean,Tommy Bunch-Nielsen, i sin tiltrædelsesforelæsning på Aalborg Universitet.

Mere end 80 branchefolk, tidligere og kommende kollegaer, familie samt venner mødte op for at overvære Tommy Bunch-Nielsens tiltrædelsesforelæsning på Aalborg Universitet i København den 12. december 2013.

Micro Cleans direktør er netop blevet tilknyttet Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København som adjungeret professor i bygningsfysik.
”Det er en festdag,” indledte direktøren på SBi, Thorkild Ærø, og fortsatte:

”Det er en fornøjelse at anerkende en fagperson, der har de kvaliteter, vi værner om på SBi – bl.a. at kunne kombinere teori og praksis. Vi er glade for at kunne hædre og knytte Tommy Bunch-Nielsen til vores forskningsinstitut i dag.”

Forelæserens budskab var klart. Skimmel er den store udfordring i dagens byggeri og afgørende for valg af bygge- og renoveringsmetode.

Som adjungeret professor på SBi bliver det Tommy Bunch-Nielsens opgave at følge med i international og dansk forskning på området og være med til at udmønte praktiske anvisninger for at kunne minimere fejl og skader på bygninger.

”Min ambition er at lave mindre papirforskning. Jeg vil arbejde med anvendelsesteknisk forskning, forsøgshuse, laboratorieundersøgelser og kombinere indeklimaforskning med byggefysisk forskning,” sagde Tommy Bunch-Nielsen.

Til den efterfølgende reception benyttede forskningschef på SBi, Niels-Jørgen Aagaard, lejligheden til at ønske Tommy Bunch-Nielsen hjertelig velkommen:

”Vi ser frem til at arbejde sammen med Tommy og trække på hans mange kompetencer. Vi kan på SBi lære af Tommys tilgang til at anvende forskningsnær praksis. Og vi håber, at du Tommy vil holde os oppe på at undgå det rutineprægede.”

Du kan se video fra forelæsningen og hente Tommy Bunch-Nielsens præsentation her.

Medlemsnyhed

Indrykket af
SSG A/S - Micro Clean

Knapholm 6
2730 Herlev
Danmark
SSG A/S  - Micro Clean

Send til en kollega

0.12