23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Engcons nye standardisering gør gravearbejdet sikrere

– QSC låsesystem bliver Engcons næste gratis standard

Siden starten for 30 år siden har virksomheden været med til at fremme udviklingen af sikkerheden i entreprenørbranchen. 2020 er ingen undtagelse: Fra den 1. oktober tilbyder Engcon sit sikre låsesystem QSC som standard på alle tiltrotatorer med Engcons DC2 styresystem. Det betyder kort sagt, at det nuværende system til styring af redskabslåsen under tiltrotatoren erstattes af Engcons standardiserede låsepanel.
 
Strategien er at forbedre maskinførernes hverdag med mere effektive, fleksible og sikre løsninger. Det betyder blandt andet at muliggøre smarte løsninger til alle, ved at tilbyde dem som standard. Tidligere er det automatiske hurtigskiftsystem, EC-Oil, blevet tilbudt gratis. Næste træk er at tilbyde det sikre låsesystem QSC under tiltrotatoren.

Det nuværende system til at styre redskabslåsen under tiltrotatoren erstattes således af Engcons standardiserede låsepanel, som har tydelige og oplyste symboler, der viser maskinførerens manøvrer. På denne måde forenkler og standardiserer Engcon selve betjeningen af redskabslåsen – uanset gravemaskinens fabrikat og model.

– Vi plejer at sammenligne det med, at gaspedal og bremse skulle have forskellige placeringer i en bil alt efter bilmærke. Hvis en maskinfører, der skifter fra en gravemaskine til en anden, kan genkende de nødvendige manøvrer, er der meget mindre risiko for at komme til at begå farlige fejl, siger Martin Engström, produktchef hos Engcon.

Unik sikkerhedsfunktion, der redder liv
Udover standardiseringen af låseproceduren, kan redskabslåsen under tiltrotatoren ikke aktiveres, når redskabet befinder sig oppe i luften – en sikkerhedsfunktion, der er unik for QSC låsesystemet.

– Dermed reduceres den største risiko for, at en skovl eller et redskab ved et uheld tabes fra luften. Hvilket potentielt forhindrer ulykker, siger Martin Engström.

Låsesystemet QSC har desuden sammen med Engcons Q-Safe hurtigskift et visuelt og auditivt advarselssystem. Systemet advarer med lyd og lys, hvis redskabet er tilkoblet forkert, og som ekstraudstyr er det muligt at bestille en sikkerhedsfunktion, der låser gravemaskinens krøjefunktion, hvilket yderligere øger sikkerheden.

– Sammenfattende fortsætter vi med at standardisere for at opnå maksimal sikkerhed og for at forhindre unødvendige ulykker som følge af fejl, stress eller forkert betjening. Og ikke nok med det, det koster ikke ekstra, afslutter Martin Engström.

 

 

engcon Denmark A/S
Knarreborgvej 19A, Verninge
5690 Tommerup
Assens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34466823
P nummer: 1017573027

Send til en kollega

0.047