23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Et perfekt match: KIBO Sikring A/S køber Nokas Teknik A/S

KIBO Sikring A/S har indgået en aftale med Nokas Værdihåndtering vedrørende køb af Nokas Teknik A/S. Købet får virkning fra den 8. februar 2021.

Opkøbet har til formål at fremtidssikre og styrke begge virksomheder og Nokas Værdihåndtering og KIBO Sikring indgår samtidigt en længerevarende samarbejdsaftale. Der er store forventninger til at dette vil give endnu mere værdi til kunderne.

 Adm. Direktør i KIBO Sikring A/S, Lars Kramer, udtaler:

 ”Synergierne mellem Nokas Teknik og KIBO Sikring vil styrke begge parter og ikke mindst de ydelser, vi sammen kan levere til vores kunder. Jeg ser virkelig frem til at få Nokas Teknik med ombord i KIBO Sikring. Nokas tilfører KIBO Sikring yderligere ekspertise inden for sikkerhedsområdet, som vil understøtte vores forretning rigtig godt, og jeg forventer, at vi relativt hurtigt kan integrere de to organisationer.” 

Adm. direktør for Nokas Værdihåndtering og Konstitueret direktør for Nokas Teknik A/S, Anders Gaba, istemmer:

 ”Perfekt match. Det er en optimal løsning for Nokas og for vores kunder, fordi vi nu kan tilbyde flere løsninger. Samtidigt får vores medarbejdere større mulighed for at udvikle og dygtiggøre sig, når de rykker ind i den nye organisation, der har en bredere palette af ydelser og færdigheder.

Fakta om KIBO Sikring A/S:

KIBO Sikring projekterer, installerer og servicerer små og store løsninger inden for mekanisk sikring, elektronisk overvågning samt mobilsikring. KIBO tilbyder alt fra enkle stand alone-løsninger til store komplekse sikringsløsninger, hvor mekanisk sikring og elektronisk overvågning er integreret i én samlet løsning. Med over 130 ansatte fordelt på fire regionsopdelte afdelinger, dækker KIBO hele landet. 

Fakta om Nokas Værdihåndtering:

Nokas Værdihåndtering udfører en væsentlig samfundsmæssig opgave ved at opretholde en sikker infrastruktur for kontante betalinger. Nokas leverer og afhenter kontanter til og fra butikker og sørger for, at pengene transporteres og opbevares sikkert. Virksomheden servicerer også en lang række pengeinstitutter og hæveautomater, herunder det landsdækkende KONTANTEN-koncept.

KIBO Sikring A/S
Energivej 1
6933 Kibæk
Herning Kommune
Danmark
CVR nummer: DK67382110
P nummer: 1003164875

Kontaktperson

CRH
Camilla Ranegaard Hvass
Marketingansvarlig
+45 30890350 ch@kibo.dk

Send til en kollega

0.062