Tænk radonsikring fra start
I dag bygges der boliger uden korrekt og lovpligtig radonsikring, det kan blive et sundhedsfarligt og dyrt valg. At tænke radonsikring helt fra starten i projekteringen er en nødvendig del af alle byggeprojekter
Radon er en usynlig, radioaktiv gas i undergrunden, der kan få alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for beboere, for ex udvikling af lungekræft. Radon skal derfor tages alvorligt. Det er der heldigvis råd for, hvis man handler med omhu:
- Tag radonsikringen med allerede i projekteringen. Radonsikring fremgår af Bygningsreglementet som et ufravigeligt krav. Problemet er bare, at det mange steder stadig bliver opfattet som en frivillig anbefaling, og at der generelt ikke bliver foretaget målinger, fordi målinger i sig selv ikke er et krav, siger Martin Bendix, projektrådgiver hos Jackon Danmark.
Risikable myter om radonsikring
Nuværende krav til grænseværdien for radonindhold blev gældende med Bygningsreglementet 2010. Der er grundlæggende to måder at radonsikre på: enten ved at bygge helt tæt eller ved at ventilere ud. En radonplade er uomgængelig, mens en radonspærre også kan være et fornuftigt valg.
- Der er fortsat myter omkring radonsikring, bl.a. at betondækket er radontæt, siger Martin. - Det gælder bare ikke altid i praksis ifølge SBI 233, kun såfremt feltstørrelsen overholder 25-30 m2. Der er lavet testundersøgelser af nybyggeri, der viste, at 8 ud af 16 boliger havde et radonindhold over grænseværdien på 100 Bq/m³.
Sundhedsstyrelsens Radonkort indikerer de geografiske variationer af radonindhold i landets undergrund, men der kan være store forskelle på radonniveauet mellem to nabogrunde.
- Vores klare anbefaling er at lægge en radonplade ind først, før isoleringen, ned på alle projekter helt fra start. Så har man også reguleringsmulighed senere hen i hele byggeriets levetid, siger Martin, og uddyber:
- I modsat fald kan det blive rigtig dyrt. Vores radonsikring koster typisk omkring kr. 10.000 fra start for et enfamiliehus på ca. 100 m², mens der er eksempler på, at det kan koste op til en halv million kr. at radonsikre ordentligt sidenhen. Manglende eller dårlig radonsikring fra start sker stadig, og det er risikabelt. Når kravet om radonmålinger kommer, så vil det potentielt kunne betyde alvorlige økonomiske konsekvenser.
Forældede byggetraditioner og mangelfuld viden
Et andet aspekt er at en god radonsikring kan øge boligens værdi, mens en mangelfuld sikring kan have økonomiske konsekvenser. En lang række nyopførte boliger udføres med en radonsikring baseret på forældede byggetraditioner og mangelfuld viden. Hvis en entreprenør opfører boliger uden tilstrækkelig radonsikring, og grænseværdien efterfølgende viser sig at ligge over de 100 Bq/m³, så er det i princippet bygherren, som kan videreføre ansvaret til entreprenøren, der i op til fem år efter afleveringen hænger på den store ekstraregning. Dertil kommer, at de færreste rent æstetisk vil være tilfredse med synlige rør, anlæg og konstruktionsændringer i deres nye bolig.
Bedre sundhed og økonomi med radonsikring
Der er større risiko for at udvikle lungekræft, jo mere radon der er i luften og jo længere tid, man opholder sig i boligen. I dag er mange børnefamilier også blevet opmærksomme på radonniveau i ens nye bolig. Her vil det være fordelagtigt at få foretaget en radonmåling i fyringssæsonen fra oktober til april, som typisk koster omkring kr. 1.000 afhængigt af antallet af rum. Undersøgelser fra bl.a. Kræftens Bekæmpelse påpeger nemlig, at Radon er den vigtigste årsag til lungekræft blandt ikke-rygere og er mulig årsag til akut lymfatisk leukæmi, som er den hyppigste årsag til kræft hos børn.
Nyhed – Jackon Radon Connect
Som en kontrast til de mangelfulde og forældede radonsikringer, tilbyder Jackon komplette og tætte radonløsninger med reguleringsmulighed, inkluderet radondug og tilbehør til samling af underlaget. Dugen kan monteres i tillæg til Jackon Radonplade, som er en formstøbt sugplade med smalle luftkanaler, der indbygges under nederste lag EPS-isolering i terrændækket
En produktnyhed i forbindelse med radonsikring er Jackon Radon Connect. Den monteres umiddelbart ovenpå radonpladens knopper. Jackon Radon Connect giver de fordele, at den sikrer korrekt placering og en optimal forbindelse mellem aftræksrør og radonpladen – og supplerer dermed en god, lovpligtig og korrekt radonsikring uden risiko for forhøjet radonniveau med store helbredsmæssige og økonomiske risici til følge.