23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Usædvanligt menighedshus ny attraktion i Ribe

JORTON A/S har i hovedentreprise løst en spændende byggeopgave for Ribe Domsogns Menighedsråd med opførelsen af Kannikegården ved Domkirkepladsen.

Ribe Domsogns Menighedsråd indviede torsdag (21.01.2016) på Domkirkepladsen det 1000 m2 store byggeri Kannikegården, der ventes at blive en ny attraktion i byen på linje med Ribe Domkirke. Kannikegårdens arkitektur og indhold gør bygningen til noget særligt, og det var opgaven med at opføre huset også, siger projektleder Frank Agergaard fra JORTON A/S:

- Stort set alt er specielt ved dette byggeri lige fra betonen, der er udført med meget rustikke overflader til de store jordfarvede teglplader på 63x35 centimeter, som er lagt på taget og på den øverste del af bygningens facader. Der er desuden anvendt masser af kobber i bygningen. Det er et utraditionelt byggeri, der passer godt ind i miljøet omkring pladsen med domkirken, og det har været meget spændende at være hovedentreprenør på opgaven, siger Frank Agergaard.

Det er Lundgaard & Tranberg Arkitekter, der har tegnet Kannikegården. Den kommer til at fungere som et slags multihus for to af byens menighedsråd, provstiet, det lokale museum og for borgere og turister. Inde i bygningen kan man opleve de fredede ruiner af Kannikeklosteret, der nedbrændte i slutningen af 1100-tallet. Udenfor er indrettet en have, hvorfra man gennem de store vinduesfacader kan se den blotlagte klosterruin. Til daglig bliver Kannikegården befolket af medarbejdere fra kirkegårdsadministrationen, provstiet og kordegnekontorerne, præster og organister.

Kannikegården
Bygherre: Ribe Domsogns Menighedsråd
med finansiel støtte fra Realdania.
Arkitekter: Lundgaard & Tranberg Arkitekter
Ingeniør: Oesten Ingeniører ApS
Hovedentreprise: JORTON A/S
Entreprisesum: Ca. 20 mio. kr.

JORTON A/S udfører med mere end 80 års erfaring alle former for byggeopgaver inden for renovering og nybyg
- fra den mindste serviceopgave til det komplekse bygningsværk samt alle anlægsopgaver inden for broer.

For yderligere oplysninger kontakt venligst adm. direktør John Funch på tlf. 24 86 05 03 eller e-mail jof@jorton.dk

Du er altid velkommen til at besøge JORTON på www.jorton.dk

JORTON A/S
Robert Fultons Vej 16
8200 Aarhus N
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26207207
P nummer: 1003031930

Send til en kollega

0.062