23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Parat til fremtiden | Fusion hos H. Jessen Jürgensen A/S

H. Jessen Jürgensen og Aircon Teknik fusionerer. Målet er at sikre en konkurrencedygtig position og tilbyde det danske marked de bedst tænkelige klima-, køle- og fryseløsninger. Organisationen vil gå fra at være grossist til servicepartner.

H. Jessen Jürgensen og Aircon Teknik har valgt at fusionere pr 1. januar 2022 for at stå endnu stærkere i fremtiden. De to virksomheder fortsætter som H. Jessen Jürgensen A/S.

Fusionen medfører blandt andet, at den samlede produktportefølje udvides, og at H. Jessen Jürgensen i endnu højere grad arbejder hen mod at skabe en “one-stop-shopping” mulighed, hvor alle klima-, køle- og fryseprodukter samt services kan findes under ét tag.

Markedets udvikling og den stigende efterspørgsel på mere specialiseret viden og services kræver forenede kræfter:

”Vi oplever, at markedet i højere grad kræver mere specialiseret viden og knowhow. Så for at opretholde vores høje niveau og give mere kvalitativ service til vores kunder, skal vi specialisere os yderligere – og det kræver simpelthen, at vi samler vores ressourcer”, siger Claus Bo Jacobsen, administrerende direktør hos H. Jessen Jürgensen.


Nye strukturer i organisationen

For at udnytte kompetencerne bedst muligt, opdeler H. Jessen Jürgensen organisationen i kompetencecentre, siger Ulrich Basse, der er indtrådt som Business Unit Manager i organisationen:

”Vores produktprogram bliver mere og mere kompleks, hvor lovgivningen og digitale løsninger hele tiden ændrer og udvikler sig. Derfor har vi i stigende grad brug for specialister på vores forskellige produktområder, for at kunne servicere kunderne professionelt”.

At organisationen opdeles i kompetencecentre, giver medarbejderne øget mulighed for at specialisere sig inden for produkternes forskellige anvendelsesområder og sikrer dermed, at H. Jessen Jürgensen kan tilbyde en endnu bedre skræddersyet og akkurat vejledning uanset behov og udfordring.
Kompetencecentrene er kundeservice, industri og grønne løsninger, køl og frost samt klima – herunder chillere, varmepumper og klimaanlæg.

Samtidig vil virksomheden bruge flere ressourcer på at uddanne og udvikle medarbejderne yderligere, for herigennem at have den nyeste viden og være i stand til at vejlede i morgendagens udfordringer og løsninger.


Mere fokus på gensidig succes

I tillæg til en mere specialiseret organisation er det også H. Jessen Jürgensens ambition at skabe endnu mere værdi til deres kunder:

”Vi er i gang med en kompetence-udviklingsplan, hvor vi ønsker at gå fra at være en grossist til at blive en servicepartner. Vi skal i endnu højere grad lytte til kundens behov, supportere dem med øget viden og ydelser, som letter deres hverdag. Vi skal arbejde tættere sammen for at sikre en fælles succes. siger Claus Bo Jacobsen.

For at opnå dette vil H. Jessen Jürgensen blandt andet tilbyde deres kunder og samarbejdspartnere mere teknisk uddannelse, hvor kunderne kan vedligeholde deres faglige viden og få indblik i nye tendenser og løsninger. Her vil H. Jessen Jürgensen blandt andet have stor fokus på grønne løsninger, da de har ambition om at være Danmarks førende udbyder på dette område.

Organisationen har stor interesse i at introducere og berige kunderne med viden inden for bæredygtig udvikling, så de bedst tænkelige og fremtidssikrede løsninger vælges og gensidig succes opnås også til gavn for miljøet.

H. Jessen Jürgensen A/S
Tempovej 18
2750 Ballerup
Ballerup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK16920401
P nummer: 1001184683

Kontaktperson

MPSC
Mette Palk Sejer Christensen
Marketing Manager
mch@hjj.dk

Send til en kollega

0.047