Hvad er rørballoner gode til?
Her kan du finde ud af, hvordan der anvendes rørballoner.
Hvad er rørballoner, og hvornår anvendes de?
Rørballoner eller kloakballoner anvendes til afspærrung af rør eller af hele systemer i kloakken. De findes i forskellige størrelser, som passer til forskellige typer rør. De forhindrer indtrængen af vand, gasser, gnavere eller snavs i et nyt kloakrør. Derfor anvendes de ved reparation og istandsættelse eller ved uheld, hvor der er brug for at lukke rørene af.
Hvad er reglerne for sikker brug af afspærringsballoner?
Først og fremmest er det vigtigt at bruge passende beskyttelsesudstyr. Man må aldrig opholde sig nær en afspærringsballon, når den er under tryk, og hver ballon har et maksimalt tryk og et maksimalt bagtryk, der ikke må overskrides. Derfor skal der altid bruges nøjagtige lufttryksmålere. Der findes også sikkerhedsfyldeslanger med regulator, der sørger for, at det korrekte tryk bliver holdt i rørballonen. Desuden er det væsentligt at sikre afspærringsballonen, når der er bagtryk.
Hvordan forberedes en rørballon til brug?
Når der købes rørballoner, skal du altid vælge den korrekte størrelse. Det gøres ved at måle den indvendige diameter i det rør, ballonen skal benyttes i. Bagefter skal du beregne det bagtryk som afspærringsballonen vil blive udsat for under brug. Som den sidste forberedelse skal røret renses grundigt og ballonen rengøres og inspiceres for eventuelle skader, inden den tages i brug.
Hvordan bruger man rørballoner korrekt?
For at være sikker på, at afspærringsballonen sidder korrekt i røret, er det en god idé kun at fylde luft i, til afspærringsballonen rører siderne på røret. Derefter kan trykket langsomt bygges op til det maksimalt tilladte. Mens ballonen er i røret, er det vigtigt, at du aldrig overskrider det maksimalt tilladte tryk og bagtryk. Når ballonen fjernes fra røret, skal du altid udløse bagtrykket, inden afspærringsballonen tømmes for luft. Man må i øvrigt ikke bruge luftslangen til at trække ballonen ud af røret med.
Hvis du gerne vil vide mere om rørballoner og kloakballoner, kan du gerne skrive til md@c-tv.dk eller ringe til os på +45 2060 3018.
Om C-TV Technology
C-TV Technology er en nordisk forhandler og importør af kloakudstyr til det skandinaviske markedet. Mens kontoret ligger i Aalborg, leverer C-TV Technology i hele Danmark. Vores store udvalg af produkter kan inddeles i fem hovedkategorier: TV-inspektion, Højtryksspuler&Sug, Spor&Søg, No Dig, og Andet Udstyr.