En grøn profil tæller godt som konkurrenceparameter hos leverandørerne. Det handler om at kunne levere de produkter, der lever op til de krav, som malerfirmaerne bliver mødt af fra bygherrerne. Og de vil have sunde boliger uden uønskede kemiske stoffer, og helst også et bæredygtighedscertifikat, der viser, at byggeriet er opført så klimavenligt som muligt.

I april 2021 vedtog et flertal i Folketinget ”National strategi for bæredygtigt byggeri”. Med den kommer der i 2023 krav i bygningsreglementet om livscyklusanalyser (LCA), grænseværdi for CO2-udledning, og fokus på materialeforbruget i byggeriet.

Så kravene stiger. Både på grund af lovgivning og med efterspørgsel fra kunderne.

Derfor arbejder producenterne for at få miljømærker og indeklimamærker på så mange varer som muligt. Der bliver udregnet livscyklusanalyser med data om alt fra transport af råvarer til energiforbruget på fabrikker. Og der bliver arbejdet for at finde nye råvarer og nye måder at være i front med et lavt CO2-aftryk og så lavt indhold af uønsket kemi som muligt.

Ud med det fossile
- Hos Jotun kører vi med vores eget program world-wide ”Jotun Green Steps”, hvor der kontinuerligt er fokus på bærekraftige løsninger, og konstant arbejde med reducering af VOC, energi, affald, farlige råstoffer og Carbon Footprint. Vi har også udviklet EPD’er (miljøvaredeklaration, se faktaboks side 21.) på langt de fleste produkter, så vi kan dokumentere miljøpåvirkningen igennem hele produktets livsforløb. EPD’en er ligeledes med til at underbygge procentpointene til DGNB eller Svanemærke certificeringerne, fortæller salgs- og marketingdirektør i Jotun Danmark, Dorthe Lund.

Også Flügger arbejder hele tiden for at forbedre miljøprofilen, her fortæller Louise Løkke Gammelmark, Sustainability Manager:

- Udover at vi selvfølgelig nøje følger de gældende lovkrav og kriterierne i de frivillige mærkningsordninger såsom Svanemærket, så er det klart at vi er meget interesserede i, hvordan vi kan forbedre vores produkters miljøprofil, samtidig med at vi bevarer den gode kvalitet og holdbarhed. Vi er begyndt at arbejde med livscyklusberegninger (LCA) for vores produkter, som er en metode, der kvantificerer et produkts påvirkning af miljøet igennem hele dets levetid. Vi kan bruge LCA til at dokumentere produkters miljøaftryk, men det kan samtidig hjælpe os med at vurdere, hvor det vil give mest mening og værdi at igangsætte bæredygtighedsinitiativer, siger hun.

Vigtigt salgsparameter
For der er ingen tvivl om, at bæredygtighed er et salgsparameter. Her kan leverandørerne profilere sig på at være først med nye løsninger. Beckers’ Malings administrerende direktør, Kenneth Johansen, fortæller, at de var først med svanemærkede produkter herhjemme.

- Og for 12 år siden smed vi de sidste opløsningsholdige produkter ud. Vi tog beslutning 100 procent, for det er til at forstå.

Seneste tiltag i Beckers er at benytte biobaserede råvarer som erstatning for fossile. Det betyder, at en del af olien kommer fra planter og animalske rest- og biprodukter fra fødevareindustrien.

- Det er relativt nyt i maling, men det har været flere år i for eksempel vævklæber, hvor det kommer fra kartofler og majs. I processen fremover kommer vi til at se på, hvor langt vi kan trække det og erstatte det fossile. Der vil komme til at ske meget, og hvem ved, hvad der kommer i fremtiden af nye råvarer, som vi slet ikke kender i dag, siger Kenneth Johansen.

CO2 og forbrug
Fra 2023 stiller Bygningsreglementet krav om Livscyklusanalyse (LCA) for byggerier. Og frem til sommeren i år tester Bolig- og Planstyrelsen den Frivillige Bæredygtighedsklasse, FBK, hvor ni krav til byggerier bliver afprøvet. Det sker, fordi den politiske aftale bag FBK siger, at kravene skal kunne indfases i Bygningsreglementet på et velafprøvet og veldokumenteret grundlag.

For malerfaget vil det betyde, at der skal afleveres sikkerhedsdatablade på produkter, der indeholder problematiske stoffer, der skal redegøres for ressourceanvendelse på byggepladsen og afgasninger til indeklimaet. Krav som også kendes fra certifikaterne DGNB og Svanemærket, men som i Bygningsreglementet kan blive obligatoriske.

Plastemballage er et andet område for malerfaget med et forbrug af ressourcer. Fordi emballagen ikke kan rengøres forsvarligt nok til at kunne genbruge spande til ny maling eller omdanne plasten til andre plastprodukter, ender de brugte spande og andet emballage med kemiske rester i brændbart affald.

I dag har miljøcertifikatet DGNB kun krav om, at affaldet sorteres, og Lau Raffnsøe, Teknisk direktør i DGNB, siger, at nye krav først vil komme, når der er gode muligheder for at håndtere for eksempel retursystemer med emballage eller overskydende maling.

- Men jeg vil sige, at det er et område, hvor man kan få point ind i et byggeri, hvis man er innovativ og kommer med nye tiltag. Det tæller klart positivt, hvis malerne kan give et tilbud, hvor produkterne viser vejen frem, siger han.

Kravene til svanemærket byggeri bliver som tidligere nævnt revideret i år, et udkast er i høring her i foråret, og ifølge senior-miljøekspert i Miljømærkning Danmark, Heidi Bugge, vil de foreslåede ændringer af svanemærket byggeri også betyde strengere krav til affaldssortering, hvor mindst 85 procent af alt byggeaffaldet skal sorteres til genbrug eller genanvendelser. De nye krav til svanemærket byggeri forventes at træde i kraft i løbet af i år.

FAKTABOKS
Krav til bæredygtigt byggeri
Frivillig bæredygtighedsklasse. Bygningsstyrelsen tester med FBK mulige krav til det bæredygtige byggeri, som kan blive en del af Bygningsreglementet. Med ni krav sætter FBK rammerne for, at det enkelte byggeri har fokus på at minimere klimapåvirkning, sikrer et sundt indeklima i hele byggeriets levetid og samtidig skaber en holdbar økonomi omkring både opførelse og drift. FBK har krav om, at der skal afleveres sikkerhedsdatablade på produkter, der indeholder problematiske stoffer, desuden skal det fremgå, hvor i bygningerne produkterne er brugt.

Foto Finn Frandsen. Ritzau Scanpix