23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Erfaren VVS-projektleder på plads hos Henning Mortensen a/s

Jan Sørensen er startet som projektleder i VVS-afdelingen hos Henning Mortensen a/s i Silkeborg. I det nye job har han ansvaret for en række igangværende VVS-entrepriser i både Aarhus, Silkeborg og København.

Umiddelbart efter årsskiftet havde Jan Sørensen første arbejdsdag som projektleder hos Henning Mortensen a/s i Silkeborg.

I det nye job har han ansvaret for at sikre effektiv projektstyring på en række igangværende VVS-entrepriser – herunder blandt andet:

  • renovering og udvidelse af Stensagerskolen i Aarhus
  • renovering og ombygning af markant hjørnebygning på Strøget i København
  • udvidelse af JYSK-kontorbygning i Aarhus
  • etablering af erhvervslejemål på Søtorvet i Silkeborg

Projektleder med solid VVS-faglig baggrund
Jan Sørensen har arbejdet med VVS siden han var 16 år, og han kommer til Henning Mortensen a/s med knap 40 års erfaring fra branchen.

Gennem tiden har han blandt andet været servicechef Herning, og som projektleder har han stået i spidsen for VVS-entrepriser i alle størrelser. Senest har han været udstationeret på Grønland i forbindelse med opførelse af et nyt hotel og en omfattende VVS-entreprise i en lufthavn.

Fuld fart fra første dag
»Henning Mortensen a/s er vokset rigtig meget de seneste år – både geografisk og i forhold til antal medarbejdere. Og der har da også været fuld fart på fra første arbejdsdag«, siger Jan Sørensen. Han fortsætter:

»Mine nye kollegaer har taget venligt imod mig, og jeg har jo mange års erfaring at trække på. Så jeg har haft en fin opstart«.

»Jeg glæder mig til fortsat at bruge min erfaring til præge udviklingen hos Henning Mortensen a/s. På længere sigt håber jeg for eksempel, at de yngre kollegaer kommer til at bruge mig som sparringspartner, så de får det bedst mulige afsæt for deres karriere i VVS-branchen«.

Læs mere om Henning Mortensen a/s.

Kontaktoplysninger:
Jan Sørensen
E-mail: jas@henning-mortensen.dk
Tlf: +45 40 14 31 53

Henning Mortensen A/S
Lillehøjvej 38
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25509129

Send til en kollega

0.047