23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Højisolerede high-speed porte til DSV's nye logistikbygning

DAN-Doors har leveret døre og porte til køl- og frostrum i DSV's nye logistikbygning ved Hedehusene. Portene er fuldt isolerede, lynhurtige og med toptunet adgangskontrol, hvilket sikrer DSV fremtidssikrede porte, som holder i mange år frem.

DSV's nye logistikbygning i Hedehusene er netop blevet færdiggjort af totalentreprenørvirksomheden DS Flexhal A/S

Den omtrent 95.000 m2 store bygning indeholder adskillige fryserum og kølerum, som alle er forsynet med intelligente og rustfri døre og porte, der er leveret af DAN-Doors, og det har været afgørende at finde løsninger, som efterlever den nye logistikbygnings høje standarder inden for bæredygtighed.

- DSV har fået leveret high-speed porte og døre, der er spækket med den nyeste teknologi på området. Der er tale om isolerede stand-alone high-speed porte af premium kvalitet, og vi er stolte over, at vores gode samarbejdspartner DS Flexhal har valgt os som leverandør til logistikbygningen, siger Per Pedersen, som er Salgschef ved DAN-doors.

Fryserum og kølerum i gigastørrelse

Alle køle- og fryserum i den nye logistikbygning er dimensioneret efter gigantiske proportioner og er forsynet med topmoderne automatiske high speed porte, moderne adgangskontrol, røgventilation og brandskydeporte - alt sammen leveret af DAN-Doors.

High-speed porte til minus 45°

Logistikbygningens to enorme frostrum kører ved henholdsvis -25° og -45°. Der vil i dagligdagen være meget trafik med truck i de store frostrum, og det er en af årsagerne til, at de – udover almindelige frostdøre - er forsynet med seks meter høje high-speed porte, som er udviklet specifikt til at isolere frostrummet bedst muligt.

Med minus 45 grader i et frostlager af denne størrelse er det vigtigt at minimere energitabet, og portenes lynhurtige åbne- og lukkehastighed, kombineret med høj isoleringsevne fra den 160 mm tykke portdug samt automatisk adgangskontrol, er afgørende for at minimere kuldetabet.

– De løsninger, DSV har valgt til deres køle- og frostrum fortjener at blive særligt fremhævet af flere forskellige årsager, siger Per Pedersen.  – Det har været vigtigt for DSV at finde løsninger, som gør det muligt at få hurtig adgang til køle- og frostrummene med truck, da det er en vigtig del af logistikken. Det var også vigtigt at få løsninger, som er både driftssikre og vedligeholdelsesfrie, og begge dele får de med de porte, vi har leveret, siger salgschefen.

Røgventilationsdøre monteret i frostrum i 12 meters højde
DSV har haft stor fokus på sikkerhed i projekteringen af det nye logistikcenter. Både kølerum og frostrum er forsynet med røgventilationsdøre, som er placeret helt oppe ved loftet - dvs. i 12 meters højde.

Røgventilationsdørene er fuldautomatiske og tilkoblet et ABV-anlæg, som automatisk sender en brandmelding, hvis der registreres røg. Når røgventilationsdørene åbnes, ledes røgen ud af rummet, på samme måde som automatikken gør det muligt at lukke dørene, når årsagen til røgmeldingen er under kontrol igen. Med døre i 12 meters højde er denne funktion lige så relevant, som åbningsmekanismen er i forbindelse med alarm.

DSV’s logistikbygning blev taget i brug midt i marts 2022. 

Læs mere om projektet på DSV's hjemmeside.

Læs mere om DAN-doors på www.dan-doors.dk 

Skal vi ringe dig op?

Send os en mail med dit navn og dit telefonnummer på dd@dan-doors.dk, hvis du gerne vil vide mere om vores løsninger, og hvordan vi kan hjælpe jer.  Du må også meget gerne ringe til os på 87 93 87 00.

 

Dan-doors a-s
Industrivej 19
8660 Skanderborg
Skanderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK71283011
P nummer: 1002339436

Kontaktperson

DA
Dorte Ankerstjerne
dan@dan-doors.dk

Send til en kollega

0.046