23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Cembrit lancerer nyt leveringskoncept

Den danske byggematerialeleverandør Cembrit har netop lanceret et nyt leveringskoncept, der skal sikre kunder en leveringstid på helt ned til tre uger.

Gennem snart to år har dansk byggeri befundet sig i en uvant situation. De senere års heftige byggeaktivitet har nemlig affødt en ressource- og materialeknaphed, der har skabt store udfordringer hos landets byggeaktører. Travlheden har således resulteret i lange leveringsudsigter på mange materialer – og det har været med til at forsinke adskillige byggeprojekter.

Nu tager byggematerialeproducenten Cembrit handling på situationen. Et helt nyt leveringskoncept – kaldet Cembrit Express – skal nemlig sikre materialeleverancer på helt ned til tre uger på kundetilpassede facadeprodukter inklusiv tilbehør. Det betyder, at byggeaktører kan se frem til langt mere stabile leveranceløsninger i et marked, som ellers er præget af usikkerhed og lange leveringstider.

- Det høje aktivitetsniveau i branchen har øget behovet for hurtige og fleksible leverancer. Den aktuelle markedssituation har sendt leveringstiden på visse materialer i vejret, og det er et problem, når der opstår akut behov for leverance af særlige produkter eller materialer til dele af projektet. Det har vi selv oplevet her i huset, hvorfor vi har iværksat en række tiltag i vores produktion, som gør, at vi nu kan præsentere vores Cembrit Express-leveringskoncept, der skal sikre bedre materialeflow i projekter med høj volumen, siger markedsdirektør i Cembrit, Karsten Østergaard Larsen.

 Projekttilpasset leveringsløsning skal effektivisere projekter og sikre grønnere forsyningskæder
De mange måneders travlhed i byggebranchen har sat nye krav til entreprenører og bygherrer, som i højere grad er blevet afhængige af koordinering og tidlig planlægning med materialeleverandører for at undgå dyre forsinkelser. Derfor er én af grundstenene i Cembrit Express, at kunder nu selv kan skræddersy leverancer, så der sikres mest mulig effektivitet på byggepladsen ved at få dele af projektet leveret på helt ned til tre uger.

- I komplekse projekter med mange leverandører og aktører kan forsinkelser hurtigt få både tidsplan og budgetter til at skride. Derfor tilbyder vi, at levering af skræddersyede facadematerialer kan koordineres efter kundens eget ønske og leveres på helt ned til tre uger. Facadepladerne kan projektilpasses ved eksempelvis at blive leveret skåret på mål, kantforseglet, forboret og mærket efter monteringsrækkefølge. På den måde minimeres tidsspild, fordi leverancen er klar til montering, så snart kunden har den i hænde, forklarer Karsten Østergaard Larsen.

Det er dog ikke kun tidsoptimering, Cembrit håber, at det nye leveringskoncept vil kunne bibringe. Som en del af det skræddersyede setup, arbejder Cembrit nemlig også for at nedbringe klimabelastningen. Noget der ifølge Karsten Østergaard Larsen er stor efterspørgsel på ude hos byggevirksomhederne: 

- Som materialeleverandør har vi naturligvis et stort medansvar for at sikre den grønne omstilling i byggebranchen. Det gør vi dels ved at videreudvikle vores produkter med blandt andet EPD’er og LCA’er, men også ved at effektivisere vores egen og kunders forsyningskæde. Og her spiller vores skræddersyede koncept en stor rolle, fordi det er med til at reducere mængden af byggeaffald kraftigt, ligesom det nedsætter omfanget af bortkørsel, fordi leverancerne netop er projekttilpassede, lyder det slutteligt fra Karsten Østergaard Larsen.

Cembrit Express blev officielt lanceret i februar.

Om Cembrit
Cembrit-koncernen er en af Europas førende virksomheder inden for fremstilling og salg af fibercementprodukter. Byggematerialer i fibercement har særdeles populære egenskaber, herunder et begrænset behov for vedligeholdelse, høj slidstyrke og et konkurrencedygtigt prisniveau.

Cembrit-koncernen har sine rødder i Danmark og har siden 1927 arbejdet målrettet med at udvikle nye produkter og forædle fibercementens egenskaber. Cembrit tilbyder i dag en bred portefølje af produkter og løsninger inden for tag og facade til både nybygnings- og renoveringsprojekter. Produktionen af fibercementprodukter foregår på moderne fabrikker i Finland, Tjekkiet, Polen og Ungarn.

 Cembrit A/S er et af 19 datterselskaber i den internationale Cembrit-koncern, der har ca. 1.300 ansatte i mere end 20 lande. Cembrit-koncernen ejes af det svenske investeringsselskab Solix.

 Læs mere på cembrit.dk

Swisspearl Danmark A/S
Gasværksvej 24, 1. sal
9000 Aalborg
9000 Aalborg
Aalborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK58711713

Kontaktperson

Anette Brunsgaard Tymm
Marketingchef
+45 99372222 anette.tymm@swisspearl.net

Send til en kollega

0.05