23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Annonce

Jackon Sokkelsystem danner fundamentet for 43 klyngeboliger

På Anna Anchers Vej i Sofiendal Enge i det sydvestlige Aalborg støber totalentreprenøren HP Byg sokler i et forskallingssystem fra isoleringsproducenten, Jackon. Soklerne skal bære 43 klyngeboliger, der skal stå færdige i starten af 2023.

I Danmark er der opført omkring 15.000 boliger med EPS Sokkelsystemer. Ikke desto mindre har systemet hidtil været ukendt for entreprenøren HP Byg, indtil opgaven på Anna Anchers Vej landede i ordrebogen. Med et byggeprojekt på i alt 3.870 m2 boliger er HP Byg efterhånden superbrugere i sokkelsystemet, som er et stabilt forskallingssystem, der er enkelt og hurtigt at montere.

”Når man bygger, bør man også fokusere på det, som ikke kan ses. Et solidt fundament er afgørende for hele bygningens levetid. Jackon Sokkelsystem er et smart isolerende forskallingssystem, der giver en ens overflade samt effektiv isolering uden kuldebroer. Systemet er holdbart og egner sig godt til det skiftende danske klima, og så er det udviklet i tæt samarbejde med professionelle med fokus på brugervenlighed, arbejdsmiljø og isoleringsevne,” siger Martin Bendix, projektrådgiver hos Jackon. 

Bjarne Nielsen, entrepriseleder hos HP Byg, fortæller om arbejdet med Jackon sokkelsystem:

”Systemet har været fantastisk at arbejde med – også ergonomisk. En nem og kontrolleret arbejdsproces – næsten som at bygge med legoklodser. Traditionelt laver en maskine en jordrende, der fyldes beton i. Med Jackon Sokkelsystem fyldes betonen i præcist definerede render, hvilket er ressourcebesparende. Efterfølgende lægges den udvendige isolering ned, så det ikke kan fryse ind under soklen. Det er godt fundet på, og så giver det en pæn sokkel, som vi ikke behøver at pudse.” 

Al begyndelse er svær

Selvom fundamentstøbningen med Jackon Sokkelsystem har været nemt og brugervenligt at arbejde med, betyder det ikke, at Bjarne Nielsen ikke har mødt udfordringer undervejs i byggeprocessen:

”I starten var der selvfølgelig et par ”børnesygedomme”, som der vil være med alt nyt. Ved støbning af et af fundamenterne fik vi ikke lagt den udvendige isolering ned i tide. Dette skal gøres inden, betonen sætter sig helt. Dvs. ca. 24 timer efter, betonen er fyldt i. Det gav selvfølgelig lidt udfordringer. Vi blev desværre også bremset en anelse af februar-vejret, som var meget vådt, og det betød, at overfladen på sandpuderne blev opblødt, hvilket gjorde det vanskeligt at få udlagt isoleringen korrekt.”

Til isolering af de 43 boliger har HP Byg anvendt Jackopor® (EPS) terrændæksisolering, som er et uorganisk kapillarbrydende materiale, der forhindrer fugtvandring fra underlaget. Som isoleringslag under bærende vægge har HP Byg anvendt den iøjnefaldende lilla Jackofoam® (XPS), som har en høj trykstyrke, lavt fugtoptag og gode isoleringsegenskaber.

 

BEWI Insulation Scandinavia
Lundagervej 20
8722 Hedensted
Hedensted Kommune
Danmark
CVR nummer: DK20047941

Kontaktperson

Tine Wulff
Marketingansvarlig
+45 21625580 tine.wulff@jackon.dk
BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|instance-web03