23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Filt skal ikke spares væk!

Det skal ikke være gratis at spare filt væk, for spartelarbejdet kræver mere uden filt mener Danske Malermestre.

For bygherren virker det forjættende, hvis man kan fjerne en malebehandling og spare penge i det samlede regnskab. Men det bør ikke være billigere at spare filten væk, for omfanget af og kravene til spartelarbejdet stiger markant. Og derfor er Danske Malermestres faglig tekniske afdeling principielt imod at filtover­fladen bliver sparet væk af bygherren.

- Direkte adspurgt, synes jeg, det er en rigtig dårlig idé, hvis man som malermester accepterer en behandling uden filtopsæt­ning. Og gør man det skal man huske, at spartelarbejdet bliver betydeligt mere omfattende. Det skal man huske at indkalkulere i sit tilbud, fastslår Lilian Bech, chef for faglig teknisk afdeling.

Omvendt anerkender hun også, når bygherren begrunder øn­sket med, at det er nemmere at foretage efterreparation, hvis der ikke er opsat filt.

- Det er jo i hvert fald helt sikkert. Reparationer på en spartlet væg er meget nemmere at få pæne. Jeg skal heller ikke lægge skjul på, at jeg har set virkelig flotte vægge, hvor der ikke var opsat filt.

- Man skal bare ikke glemme, at det stiller meget store krav til spartelarbejdet. Så som udgangspunkt skal det altså ikke blive billigere, hvis man fravælger filten.

Når bygherren i sit udbudsmateriale foreskriver spartling uden filt, dækket, lukket glat og jævn, er det vigtigt, pointerer Lilian Bech, at man i sit tilbud understreger, at man ikke kan spare i behandlingerne uden, at det går ud over det færdige resultat.

- Du får, hvad du betaler for, sådan er det. Det er slutbehandlingen, du skærer væk, når du fjerner filt. Det kan ses i resultatet, selvom jeg også skal sige, at jeg har set virkelig flot spartelarbejde, hvor du faktisk ikke bemærkede, at filten var skåret bort.

Spartling til færdig overflade
Lilian Bech forklarer, at det heller ikke er ligetil at komme med en ny MBA-behandling, hvor filten er fjernet, for hvordan skal beskrivelsen være?

- Dækket, lukket, glat, jævn og jævn? Altså det er jo nemt nok, men skal der en eller to ekstra spartlinger til? Og hvad kan ac­cepteres, hvor mange pinholes må der være?

Lilian Bech ser yderligere en overvejelse i malerfagets Q-kvaliteter, før man kan komme med en behandling – spartling til fær­dig overflade. For i bund og grund er det en bundbehandling man ophæver til en færdig overflade.

- Og det er kun Q1 og Q2-kvalitet, der gør det muligt at fravælge beklædning. Og det er normalt også kun i sekundære rum. Men jo, det kan lade sig gøre at få en behandlingsbeskrivelse. 

-I sidste ende er det dog noget, vi skal drøfte med gipsplade­leverandørerne og DI Byg, der sammen med Danske Malermestre har defineret Q-kvaliteterne, siger Lilian Bech.

Billedtekst: Malerfirmaet Tipsmark og Kildahl ApS, laver ikke boliger uden filt. Når der er tale om kontor- eller erhvervsbyggeri ved kunden godt, at der forskel og ved, hvordan det færdige arbejde tager sig ud. Den forudsætning har privatkunder ikke, forklarer Bjarne Kildahl.

Fotograf Brian Rasmussen

Danske Malermestre
Islands Brygge 26, 5.
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK61834710

Kontaktperson

Annika Ipsen
Kommunikationsansvarlig
+45 61779770 aip@malermestre.dk

Send til en kollega

0.068