23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nyansættelse: Fokus på energioptimering og grøn omstilling

Henning Mortensen a/s og VVS & EL Experten A/S har ansat Simon Smedegaard Skov som salgschef i en nyoprettet afdeling. Han skal sætte yderligere fokus på tekniske installationer som understøtter grøn omstilling hos private kunder og erhvervskunder.

Installation af blandt andet varmepumper, solceller, ladestandere til elbiler og energioptimeringer har længe været en fuldt integreret del af kompetencepaletten hos Henning Mortensen a/s og søsterselskabet VVS & EL Experten A/S.

Den brede vifte af energieffektive, tekniske løsninger gør virksomhederne i stand til at hjælpe kunderne med at indfri store potentialer inden for energioptimering og grøn omstilling.

I bestræbelsen på at blive endnu skarpere på at levere komplette grønne løsninger til erhverv og private kunder, har Henning Mortensen a/s og søsterselskabet VVS & EL Experten A/S i fællesskab ansat Simon Smedegaard Skov som salgschef inden for klima og energi.

Ambitiøs CO2-målsætning kræver bidrag fra alle
»Hvis det ambitiøse nationale mål om 70 procent reduktion af CO2 i 2030 skal indfries kræver det, at vi alle tager ansvar og byder ind i forhold til klima, miljø og grøn omstilling«, siger Simon Smedegaard Skov. Han fortsætter:

»Samtidig giver den aktuelle situation med europæisk krig, høj inflation og stigende elpriser både private forbrugere og erhvervsvirksomheder øget incitament til at se i retning af flere grønne løsninger – for eksempel konvertering fra gas og olie til fjernvarme eller varmepumpe. Eventuelt kombineret med solceller til at dække bygningens forbrug af el«.

Grønne løsninger som selvstændigt forretningsområde
For at sikre fuld fokus på udvikling og salg af koncepter, der understøtter kundernes ønsker om at bidrage til den grønne omstilling, er Klima & Energi fremadrettet et selvstændigt forretningsområde hos Henning Mortensen a/s og søsterselskabet VVS & EL Experten A/S.

»Oprindeligt er jeg uddannet inden for VVS og har de sidste mange år arbejdet med løsningssalg og service, så kompetencemæssigt matcher opgaven mig godt«, siger Simon Smedegaard Skov. Han afslutter:

»Den ustabile verdenssituation og klimaforandringer betyder, at vi alle er tvunget til at forholde os aktivt til, hvordan vi hver især kan bidrage. Efter ganske få dage i min nye funktion har jeg allerede mærket enorm interesse for netop de løsninger, som vi i den nye afdeling tilbyder markedet. For mig er det en stor motivationsfaktor at medvirke aktivt til grøn omstilling og samtidig kunne glæde kunderne med energioptimeringer, som tilgodeser deres behov«.

Simon Smedegaard Skov er startet i den nye rolle som salgschef den 1. juni 2022. Han er oprindeligt uddannet inden for VVS og har mange års erfaring med salg fra stillinger hos blandt andet Sanistål og Uponor.

Besøg:

Kontaktoplysninger:
Simon Smedegaard Skov, Salgschef – Klima & Energi
E-mail: sss@henning-mortensen.dk
Tlf: +45 51 83 86 29

Henning Mortensen A/S
Lillehøjvej 38
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25509129
P nummer: 1000050452

Send til en kollega

0.047