Danske Malermestre støder oftere og oftere på bygherrer, arkitek­ter – og andre der får udført malerarbejde – som er utilfredse med, at maleren har pletspartlet på den nyopsatte filt og efterfølgende færdigmalet.

Kundernes holdning og opfattelse er, at når man har bestilt malerarbejde, der består af bundarbejde med spartling og grund­ing, opsætning af filt og derefter færdigmaling, så bør man ikke kunne se flader, der er helt glatte efter pletspartling. Kundens anke er, at man netop har bestilt opsætning af filt på baggrund af overfladens struktur.

Men pletspartlingen sket jo ikke for at genere kunden, for ofte ses det, at samlingerne imellem filtbanerne fremstår meget tyde­ligt. Problemet opleves især, hvis der er anvendt forgrundet filt. Dette har maleren så forsøgt at ”skjule” ved at foretage en spartling på 10-15 cm’s bredde i hele samlingens længde, og spartlin­gen har man slebet og efterfølgende malebehandlet.

Denne spartling vil altid fremstå med en helt anden struktur end filtens oprindelige struktur. Og i nogle tilfælde fremtræder de spartlede samlinger meget tydelige, så man ligefrem kan tælle alle samlingerne på eksempelvis lysvægge.

Men når det er sagt, så er der også rigtig mange malere, der forstår at lave en fagmæssig korrekt pletspartling på filt eksem­pelvis i samlingerne, som jo har en helt naturlig variation af bred­den grundet tolerancerne i produktionen af filt og i planhedsafvigelserne af underlaget. Spartlingen forekommer kun i selve mellemrummet mellem banerne, og derved opfyldes kundernes ønske om en helt ensartet overflade, hvor man ikke kan stå og tælle filtbanerne.

Denne form for pletspartling – som ikke kan ses i det færdige resultat men alene har til formål at maskere de synlige filtsam­linger – er helt i overensstemmelse med godt håndværk og kan som nævnt ikke ses i det færdige resultat.

Lad bygherre træffe valget
Forklaringen på, at nogen ønsker at pletspartle filtsamlinger skyldes, at der meget nemt kan opstå synlige samlinger -uanset om man støder filt (kantskåret fra fabrikkens side) sammen, eller om man overlapper filten for derefter at skære det sammen. Her skal lige med, at det grundlæggende er et arbejde, som malerne bør honoreres for.

For god ordens skyld bør man dog informere sine samarbejdspartnere om problemstillingen med filtsamlingerne – det gælder for både bygherre og dennes eventuelle rådgiver. Derved kan de selv beslutte, om de vil tilkøbe en maskering/spartling af de syn­lige filtsamlinger, eller om de hellere ”vil leve med” det resultat, som ellers kan opnås.

I de fleste tilfælde kan man også opnå en mere ensartet struk­tur ved at påføre endnu et lag maling på hele den overflade, der er beklædt med filt.

Risiko for synlige samlinger
Denne ekstra behandling er man som malerentreprenør naturlig­vis berettiget til betaling for. Ønsker udbyder eller bygherre ikke denne ekstra malebehandling, kan der ved meget kritiske lysind­fald være risiko for synlige filtsamlinger.

Danske Malermestre skal for god ordens skyld pointere, at det også er håndværksmæssigt korrekt at pletspartle eksempelvis skrue-og sømhuller, når filtbeklædte flader skal genbehandles -også ved vedligeholdelsesarbejde. Denne pletspartling vil naturlig­vis også forårsage, at der kan være steder, der fremstår med en mere glat struktur end den oprindelige filtstruktur, hvilket er helt forventeligt.

 
Billedtekst: Pletspartlingen sker for at skjule samlingen mellem to baner filt. Samlingerne mellem banerne ses oftere, når der er tale om forgrun­det filt. Foto Brian Rasmussen