Af Ole Draborg, direktør

Før sommerferien havde jeg en kort samtale med en bekendt, der er borgerlig kommunalpolitiker i det vestjyske. Det var inden minkkommissionen kom med sin rapport, og jeg luftede som så mange andre min frustration over regeringens ageren i denne sag. Hans svar til dette var, at der var mange minkavlere, der hvor han kom fra, og han havde endnu til gode at møde nogen, der ikke var ret godt tilfredse med situationen.

Det han mente var, at den økonomiske kompensation var over­ordentligt tilfredsstillende for de fleste avlere. Ja, det manglede da også bare! Prøv engang at tænke tanken, hvor urealistisk den end måtte forekomme. Statsministerens departementschef går i panik efter at have læst en artikel i Berlingske, hvor nogle forsk­ere har fundet otte malersvende, der er ramt af en særlig influ­enzavariant, der har formeret sig i vægmaling. Man har dog ikke set noget til denne variant de sidste par måneder. Men alligevel beslutter statsministeren og departementschefen i løbet af de næste par dage, at malerfaget skal nedlægges.

Og da det går op for statsministeren og departementschefen, at beslutningen er ulovlig og lovgrundlaget mangler, fortsætter man ufortrødent - med politiets hjælp - at lukke alle landets malervirksomheder. Skulle det ske ville jeg være den første til at slås for en kompensation til jer, så I kunne leve et rigtig be­hageligt liv resten af jeres tid.

Jeg forsøger ikke at antyde, at beslutningen om at nedlægge minkerhvervet ikke var rigtig. Det finder vi formentlig aldrig ud af. Men det, der virkelig må bekymre enhver, er, at ingen, hverken statsministeren eller hendes følge af ministre og em­bedsmænd, lige fik den tanke at spørge, om det nu var lovligt bare at lukke et helt erhverv sådan uden videre.