23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Annonce

Fra montør i Kuwait til salgschef hos Scantruck

Claus Bjerregaard har rundet 25 år i firmaet og været med til at øge omsætningen med en milliard

Salgschef Claus Bjerregaard har taget hul på 2023 med at runde sine første 25 år hos Scantruck A/S. Og dermed et jubilæum, der har bragt ham fra Skive til Mellemøsten og tilbage til Skive, hvor han har været med til at bringe Scantruck A/S helt i front som Danmarks største maskinfirma med en omsætning en milliard kroner højere, end for 25 år siden.

Det hele startede i Thy, og 53-årige Claus Bjerregaard er fortsat Thybo med stort T. Første station i karrieren var Sydthy Maskin Center i Hurup, hvor han var traktormekaniker i små syv år. Herfra gik turen til Midtjysk Traktorlager i Linå ved Silkeborg, hvor han var montør, indtil han den 1. januar 1998 gjorde sin entré som montør i Aarhus-området for Scantruck.

Efter nogle år skiftede han Aarhus ud med Mellemøsten, hvor Scantruck fik gang i salg af maskiner. Det krævede teknisk ekspertise i området, og Claus Bjerregaard fløj med et læs maskiner til Kuwait, hvor han boede og virkede som montør og teknisk support for Scantruck i først ét år fast og derefter delvist de næste  seks år.

 

Produktchef og salgschef

Under opholdet i Mellemøsten havde Claus Bjerregaard fået næse for at sælge maskiner, og det fortsatte han med, efter at være vendt hjem til Danmark. I 2008 blev han produktchef for det ene af Scantrucks helt store brands, de franske Manitou-teleskoplæssere. I 2017 fulgte udnævnelsen til salgschef for Scantruck, hvor Claus Bjerregaard i dag har et halvt hundrede folk under sig i salgsafdelingen.

Når Claus Bjerregaard ikke er travlt beskæftiget i spidsen for sit salgsteam hos Scantruck, er han først og fremmest familiemand. Men den inkarnerede thybo har slået sig ned i Sabro ved Aarhus, og det smitter af på en del af fritiden. Han er 100 procent AGF-mand og ser alle “de hviie”s kampe.

Scantruck A/S
Katkjærvej 5
7800 Skive
Skive Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12485409

Kontaktperson

EB
Else Bach
Marketingkoordinator
+45 96147103 else@scantruck.dk
BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|