Er du parat til fremtidens arbejdsplads?
Til Danmarks HR-konference 2023 kan du blive klogere på de vigtigste trends for fremtiden.
Efter COVID-19 har arbejdsmarkedet ændret sig markant. Eksisterende udviklingstendenser er accelereret, der er skabt nye problemstillinger og måden, vi arbejder på er allerede ændret – og det ser ud til at fortsætte.
Udviklingen i måden vi arbejder på betyder, at HR’s rolle bliver endnu vigtigere og i højere grad skal indgå i løsningen af mere komplekse problemstillinger:
- Arbejdspladsen er ikke længere kun et fysisk sted – den hybride virkelighed er her
- Digitaliseringen har ændret vores forventninger til arbejdet, der nu skal være mere fleksibelt og friktionsfrit
- Organisationerne konkurrerer om de bedste talenter og kompetencer
Til Danmarks HR-konference sætter Dansk Industri og Ennova derfor fokus på fremtidens arbejdsplads ved at give dig et indblik i de vigtigste trends.
Tilmeld dig her: Danmarks HR-konference 2023 - er du parat til fremtidens arbejdsplads?
38 fremtidige tendenser
Til Danmarks HR-konference 2023 byder Dansk Industri og Ennova Thomas Geuken velkommen.
Thomas Geuken er ekspert i fremtidsforskning hos Institut for Fremtidsforskning, der har udgivet en rapport med 38 forskellige tendenser. Til konferencen er han blevet bedt om at give deltagerne en indsigt i nogle af disse og diskutere, hvordan HR kan sætte den fremtidige retning for organisationer.
Vil slå rekord
Sidste år deltog knap 400 i HR-konferencen. I år satser de på at slå rekorden. Programmet er dog ikke fastlåst endnu, men bliver løbende opdateret: Danmarks HR- konference 2023
Bliv opdateret på kommende kurser, uddannelser og netværk inden for ledelse og HR ved at tilmelde dig Dansk Industris kursusnyhedsbrev: Tilmeld dig her