Stor interesse for LCA i landskabet
Skal klimaaftrykket deles med arealet? Hvordan indregner vi et træs CO2-lagring i den samlede LCA? Hvordan beregner vi klimaaftrykket af genanvendte materialer? Det er blot nogle af de spørgsmål, der bliver besvaret på torsdag, når Danske Landskabsarkitekter i samarbejde med GRAPHISOFT Center Danmark inviterer til LCA i landskabet workshop.
Ved årsskiftet blev LCA obligatorisk for al nybyggeri. Skal vi nå vores klimamål, mener Danske Landskabsarkitekter, at landskabsarkitekter også skal dokumentere klimaaftrykket af vores projekter ved hjælp af LCA-beregninger.
Bliv klogere på LCA og få indflydelse på Danske Landskabsarkitekters arbejde med LCA-beregninger
Fra Danske Landskabsarkitekters side vil man gerne være med til at præge udviklingen. Derfor inviterer DL i samarbejde med GRAPHISOFT Center Danmark torsdag d. 11. maj til en heldags-workshop om LCA.
Skal klimaaftrykket deles med arealet, hvor stor en del arealet skal i så fald inkluderes? Hvordan indregner vi et træs CO2-lagering i den samlede LCA? Hvordan beregner vi klimaaftrykket af genanvendte materialer?
Det er blot nogle af de spørgsmål, vi forventer, at vi i fællesskab diskuterer på workshoppen. Formålet er at skabe et fundament, som skal føre til en metodik til at beregne et sammenligneligt LCA på landskabsprojekter – på tværs af projekttyper og størrelser.
LÆS OGSÅ: BIM-baserede LCA-beregninger med DesignLCA
Oplæg og workshop om LCA
Formiddagen er afsat til oplæg af henholdsvis Thomas Graabæk fra GRAPHISOFT Center Danmark og Martin Hedevang Andersen, formand for Danske Landskabsarkitekter. Eftermiddagen er afsat til workshop, der har til formål at udvikle et fundament for det videre arbejde med udviklingen af en metode til LCA-beregninger på landskabsprojekter.
09.00: Velkomst og information ved Martin Hedevang Andersen, Formand Danske Landskabsarkitekter.
09.15: Oplæg om LCA-beregning i Bygningsreglementet ved Thomas Graabæk, Arkitekt og indehaver GRAPHISOFT Center Danmark.
09.30: Introduktion til DesignLCA og BIM-baseret LCA-beregning i Archicad og LAND4 ved Thomas Graabæk.
10.45: Pause
11.00: Oplæg om LCA-beregning for landskabsprojekter ved Martin Hedevang Andersen.
12.00: Frokost
13.00: Workshop: Hvordan bør krav om grænseværdi for LCA stilles på landskabsprojekter?
14.30: Pause
15.00: Opsamling og idéer til det videre forløb ved Martin Hedevang Andersen
15.45: Afrunding ved Martin Hedevang Andersen.
Skriv dig op på ventelisten
Workshoppen er arrangeret af Danske Landskabsarkitekter i samarbejde med GRAPHISOFT Center Danmark. Arrangementet er overtegnet, men du kan læse mere og har mulighed for at skrive dig på venteliste via dette link →