23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Kondensfrie gruppetavler fra Spelsberg

Spelsberg udvikler til stadighed nye og endnu bedre produkter til glæde for alle installatører, industrien og slutbrugerne. Ofte sker produktudviklingen i samarbejde med kunder, der efterspørger løsninger til specielle problemstillinger.

Den nye kondenssikre gruppetavle Spelsberg AK Air er ingen undtagelse. Nogle kunder har efterspurgt ”kondenssikre” gruppetavler, og Spelsbergs udviklingsafdeling i Tyskland har taget udfordringen op. Resultatet er intet mindre end en verdensnyhed, som vil eliminere risikoen ved at placere gruppetavler i aggressive miljøer såvel ude som inde.

Spelsberg AK Air
Den nye gruppetavle er opbygget over den velkendte gruppetavle AK fra Spelsberg. Den tavle har gennem årtier været kendt for sin fleksibilitet og store brugervenlighed i forbindelse med

montage, uanset om det drejer sig om klemrækker, styringer, alarmer eller andre delkomponenter. Nu har Spelsberg imidlertid udviklet en helt unik og vedligeholdelsesfri teknologi, der sørger for luftgennemstrømning via trykudligning mellem forholdene inde i kabinettet og udenfor. Derved forhindres dannelsen af kondens og indtrængning af støv etc.

Teknologien gør tavlen ideel til både udendørs og indendørs installationer, hvor der er behov for at sikre installationerne mod fugt og urenheder for at eliminere risikoen for tæringer og driftsforstyrrelser.

Ideel i landbruget
Carsten Berntsen, adm. direktør i Spelsbergs danske salgsselskab, er overbevist om, at Spelsberg AK Air snart bliver landbrugets foretrukne gruppetavle, for den har alle de tekniske egenskaber, det professionelle landbrug har brug for. "De moderne staldanlæg er superavancerede og fyldt med relativ sårbar automatik. Samtidig er de fyldt med ammoniakdampe, fugt og ofte skiftende temperaturer, så el-og signalinstallationerne er udsat for enormt aggressive påvirkninger. AK Air gruppetavlerne holder disse påvirkninger væk fra gruppetavlerne og eliminerer derved risikoen for fejl og driftsforstyrrelser. Den kan også placeres i direkte sollys, for materialet nedbrydes ikke af UV stråler". Hans påstand underbygges af en omfattende test udført af tysk landbrugs testinstitut DLG, der bekræfter AK’s ammoniakresistens i mindst 20 år.

Holdbar løsning
Som alle andre produkter fra Spelsberg har det nye produkt været gennem omfattende tests og afprøvninger og overholder derfor den tyske producents strenge krav. Gruppetavlen er fremstillet i det ekstremt langtidsholdbare polycarbonat og er VDE og UV certificeret, ligesom den overholder IP65 normen.

Spelsberg A/S
Slipshavnsvej 12
5800 Nyborg
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK31060869
P nummer: 1013779879

Send til en kollega

0.079