23948sdkhjf

Unge ingeniører i Nordjylland får del i de spændende projekter

| Medlemsnyhed | Indrykket af Erasmus & Partnere A/S

Unge ingeniører i provinsen får også udfordrende opgaver – nordjyske Erasmus & Partnere i Hjørring er bl.a. rådgivende ingeniører på en underentreprise i forbindelse med opførelsen af den nye Royal Arena i København

’Finnerne’ på den nye multiarena i Ørestaden Syd er projekteret af én af Erasmus & Partneres unge ingeniører. Arbejdet med at projektere trælamellerne, der er op til 26 m høje og dekorerer arenaens facade som et smukt bølgende bånd, har været både spændende og udfordrende.

 Store projekter gør arbejdet som rådgivende ingeniør populært

I en artikel i Licitationen tirsdag 13. sept. henvises til en undersøgelse foretaget på de danske universiteter. Heraf fremgår det, at mange ingeniørstuderende nu ser arbejdet som rådgivende ingeniør som en fristende karrieremulighed. Chancen for at blive involveret i de store bygge- og anlægsprojekter, der sætter fokus på udvikling og kreative løsninger, gør en fremtid som rådgivende ingeniør attraktiv. Og det er altså ikke kun i hovedstaden, de spændende projekter løses – eller opføres.

 Udfordring at finde optimale og unikke løsninger

Der var ingen facitliste og intet tilsvarende projekt at låne ideer fra, da Erasmus & Partneres ingeniør gik i gang med at projektere de 234 ’finner’, der definerer Royal Arenas facade. Der blev researchet, sparret med kolleger, beregnet og tænkt nye tanker for at nå i mål med projekteringen – resultatet kan opleves i Ørestaden de næste mange år, og Erasmus & Partneres ansvarlige ingeniør glæder sig til at vise sine børn den spektakulære bygning. 

Se mere om Royal Arena og Erasmus & Partnere

Medlemsnyhed

Indrykket af
Erasmus & Partnere A/S

Åstrupvej 10
9800 Hjørring
Danmark
Erasmus & Partnere A/S

Send til en kollega

0.127