Indstøbte pladefalse i 200 boliger på Smedeland 8A
I endnu et godt og produktivt samarbejde med DS Elcobyg har BS FALSEN leveret over 4000 meter pladefalse til indstøbning på fabrikken hos DS Elcobyg i Hobro.
Projektet omhandler opførelse af 3 etagebygninger med i alt 200 boliger. Bygningerne udføres i 3-8 etager og er beliggende på Smedeland 8A.
Ved at elementerne bliver leveret med færdig indstøbte pladefalse gør, at vindues- og dørmontagen kan opstarte med det samme. Hertil opnåes alle de isoleringsmæssige fordele ved en pladefals, ingen kolde betonfalse, og samtidig ingen montage på pladsen. Vi går den kolde tid i møde, og at få lukket råhuset tidligt er en kæmpe fordel i fremdriften på det indvendige arbejde.
Pladefalsen kan erstatter den traditionelle udsparingskasse af træ eller stål, derved skal der ikke opbygges yderligere udsparing og der er ingen spild efter elementet er afformet. Hertil bliver BS Falsen Indstøbning bagvæg leveret i opskårne længder, klar til at samle på støbebordet.
Vi takker DS Elcobyg for ordren og det gode samarbejde på sagen.
Find mere information om produktet, detaljer, referencer og lign. her: