23948sdkhjf
Del siden
Annonce

El-trailere er win-win for arbejdsmiljø og CO2

Eurostar Danmark er som de første i hele landet begyndt at bruge støjsvage el-trailere, når der skal lægges striber på vejen. Hvis man bekymrer sig om sine medarbejderes arbejdsmiljø, er det en rigtig god idé. Spørg bare Dorian Ladowski, formand hos Eurostar Danmark i Vestdanmark. Desuden sparer man størstedelen af CO2-udledningen ved at bruge el i stedet for diesel og gas.

De nye el-trailere udleder 80-85 procent mindre CO2 end de traditionelle diesel-trailere, og medvirker dermed til en betydelig forbedring af CO2-regnskabet. Fint nok. Men i hverdagen og for dem, der arbejder med de nye el-trailere, er det andre ting, der står øverst på listen over gevinster.

Dorian Ladowski har lagt striber for Eurostar Danmark i snart seks år. Men der har aldrig været så stille omkring ham som i de seneste to måneder. Forklaringen skal findes i, at Eurostar Danmark nu har investeret i endnu en støjsvag el-trailer til at lægge striber på vejen. Dorian var fra starten skeptisk overfor den nye miljøvenlige el-trailer, men er i dag uden forbehold, når han konstaterer, at ”det er luksus.”

Stor gevinst for arbejdsmiljøet
Når han møder på arbejde, drejer nøglen og starter motoren på el-traileren, så er alt han hører en svag brummen. Dorian holder den brummen op imod lyden af dieselmotoren på ”de gamle” trailere. Derfor kommer hans svar prompte på spørgsmålet om, hvad der er den største gevinst ved de nye el-trailere: 

”Larmen er væk. El-traileren er helt stille. Nu kan vi tale helt almindeligt sammen,” siger Dorian Ladowski og fremhæver en anden, måske lidt overset gevinst ved de nye el-trailere – pauserne:

”Vi holder jo tit vores pauser i bilerne, og med en dieselgryde på krogen så ryster bilen. Nu står den helt stille.”

Ikke flere sure beboere
Hvis ikke man selv har været ude at lægge striber med en diesel-trailer, så er man måske ikke klar over, at dem som lægger striberne, ofte bliver skældt ud og overfuset, ja nogle gange truet, fordi maskinerne larmer. 

”Det er slet ikke ualmindeligt,” siger Dorian og uddyber: 

”Jeg har tit oplevet, at beboere på en villavej bliver sure, når vi arbejder om natten, og vi oplever det såmænd også om dagen, hvis vi arbejder ved en kontorbygning. Men med el-trailerne sker det simpelthen ikke mere.”

Nem at bruge
Helt basalt fungerer el-traileren på samme måde som diesel-traileren, så derfor har skiftet været nemt at gå til, og der har ikke været behov for oplæring. Men alligevel; man siger jo, at det kan være svært at lære en gammel hest nye tricks. Det har Dorian Ladowski også hørt, så efter knap seks år bag en diesel-trailer, var han selvfølgelig spændt på, hvor svært det ville blive at lære el-traileren at kende.

”Jeg har ikke meget styr på alt det el-halløj; Hvor tit kan man oplade, og kan man bare lade den stå og oplade over natten?” siger han. Men allerede efter kort tid kunne Dorian Ladowski konstatere, at batteriet faktisk holder ret længe. 
”Jeg har kun måtte gå over til diesel én gang, og det var fordi jeg glemte at sætte opladeren i stikkontakten,” som han siger.

Samme gode resultat
For rigtig mange er det et almindeligt forbehold, at eldrevne biler kører kortere end biler med fx dieselmotor. Det forbehold havde Dorian Ladowski også:

”Jeg var meget skeptisk i forhold til rækkevidden, altså hvor mange meter vejstriber ville vi kunne nå og lægge ud på en opladning? Men resultatet er præcis det samme som med diesel,” siger han. 

De ny el-trailere er win-win
At lægge vejstriber ud, kræver energi – meget energi. Granulatet, der bruges, skal varmes op til 180 grader, før det i flydende form kan lægges og fæstnes på asfalten. Materialet skal også holdes konstant på 180 grader, så længe der arbejdes. 

”Når man lægger vejstriber ud, er man godt klar over, at man befinder sig i en CO2-tung branche”, siger direktør hos Eurostar, Jesper Wraae-Bess og fortsætter: 

”Derfor arbejder vi også løbende på at nedbringe vores CO2-aftryk blandt andet gennem investeringer i nye eldrevne trailere. Men når det er sagt, så bliver jeg mindst lige så glad over at høre Dorian Ladowski og andre kollegers erfaringer med el-trailerne i hverdagen, som jeg gør ved at læse CO2-regnskaber. De ny el-trailere er virkelig en win-win.”

Eurostar Danmark A/S
Tigervej 12-14
4600 Køge
Køge Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26994896
P nummer: 1010287061

Kontaktperson

JD
Johnny Damm
jod@eurostar.as

Send til en kollega

0.04