23948sdkhjf
Del siden
Annonce

'Maskinrummet' på plads til ny bydel på Amager

Kvalitet, fleksibilitet og service. Det var tre nøgleord, som fik Tscherning A/S til at pege på Expandia, da der skulle opstilles skurby på byggepladsen i Fælledby.

Det er måske ikke til at se lige nu, hvor gravemaskiner, dozere og dumpere er i fuld gang med byggemodningen. Men i de kommende år vil den nye bydel Fælledby skyde op midt i naturen ved Amager Fælled i København.

Når byområdet står færdigt og nøglerne afleveres til projektselskabet Fælledby, som ejes ligeligt af PensionDanmark og By & Havn, vil det dække et areal på 181.000 m2. Undervejs i byggeriet vil et 400 m2 projektkontor fra Expandia fungere som maskinrum for totalentreprenørernes planlægning og projektstyring.

Kvalitet kan mærkes

Gode arbejdsrammer giver højere produktivitet og trivsel på byggepladsen. Det er kernen i projektkontoret fra Expandia, hvor kvaliteten af lokalerne er mindst lige så høj som i permanent byggeri, når det kommer til akustik, ventilation og lys.

– Når man går rundt i en pavillon, kan man med det samme mærke, om det er kvalitet eller ej. Jeg havde været i Expandias kontorlokaler på et tidligere projekt og ville gerne have de samme gode faciliteter herude, siger Toufik Ghillassi, afdelingschef hos Tscherning A/S, der er totalentreprenør på byggemodningen.

– Her er dejligt lunt om vinteren og en behagelig temperatur om sommeren. Og selvom vi sidder i et stort og åbent kontorrum, er akustikken god, og vi får masser af naturligt lys ind fra de mange vinduer, fortsætter han.

LÆS OGSÅ: PROJEKTKONTOR PÅ PLADS TIL MILLIARDBYGGERI I HILLERØD

Skab jeres egen stil

I projektkontoret, hvor Tscherning A/S sidder sammen med projektets totalentreprenør på byggeriet, er der blevet skabt et kontormiljø, som både understøtter en dynamisk arbejdsdag og det tværgående samarbejde.

– Fleksibiliteten i indretningen er et stort plus, og vi har fået sammensat rummene, præcis som vi ville have dem. Med storrumskontorer og mange møderum, hvor vi kan mødes på kryds og tværs. Og så har vi også bad, printrum og køkken med spiseområde, siger Toufik Ghillassi.

– Vi bruger mange timer herude hver dag, så det er vigtigt, at lokalerne passer til den måde, vi arbejder på, fortæller han videre.

LÆS OGSÅ: BUONGIORNO TIL DEN NYE SKURVOGN PÅ BYGGEPLADSEN

Hurtige på pletten 

Det skal være nemt og overskueligt at leje midlertidige moduler. Som kunde hos Expandia har man én kontaktperson, som hjælper med alt fra planlægning og tegninger til installationer og indretning. Og løbende vedligeholdelse, service og forsikring er inkluderet i den månedlige leje.

– Expandia var hurtige til at forstå vores behov og lave en skitse, som vi kunne arbejde videre med og tilrette i fællesskab. Leveringstiden var kort, og når der har været småting undervejs, har Expandia været på pletten og fikset det med det samme. Det betyder meget for os, fortæller Toufik Ghillassi.

Fælledby kommer til at bestå af boliger, detailhandel, fællesskabslokaler og kommunale institutioner som skole, børnehave og vuggestue. Det første byggeri forventes at være klar til indflytning i slutningen af 2025, og hele bydelen forventes færdig i 2032.

Læs mere om projektkontoret fra Expandia her – eller kontakt salgskonsulent Niklas Fernandes på  20 68 06 05 / niklas.fernandes@expandia.dk. 

LÆS OGSÅ: BORDTENNIS OG TAGTERRASSE – SE MT HØJGAARDS MODERNY SKURBY

Expandia Moduler A/S
Munkegårdsvej 32
3490 Kvistgård
Helsingør Kommune
Danmark
CVR nummer: DK35636153

Send til en kollega

0.047