23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny erfaren regnskabsansvarlig 

Helle Bach Pedersen er ny regnskabsansvarlig hos Skou Gruppen. Hun har mere end 40 års erfaring i regnskabsbranchen, heraf 32 år i et ingeniørfirma.

Helle Bach Pedersen er oprindeligt uddannet revisorassistent og har i mere end 40 år arbejdet som henholdsvis controller og regnskabsansvarlig, heraf 32 år som controller i den rådgivende ingeniørvirksomhed Grontmij A/S (nu Sweco). Hun har desuden tidligere været controller hos Kieler Architects samt regnskabsansvarlig hos Nordic Medicare og City Parkeringsservice

”Jeg har været i et ingeniørfirma i mange år, og det har altid været spændende. Så efter nogle år væk fra byggebranchen, trak det virkelig i mig for at komme tilbage,” siger Helle Bach Pedersen.   

I det nye job som regnskabsansvarlig hos Skou Gruppen er Helle Bach Pedersen også leder for tre regnskabsmedarbejdere. Det er en rolle, som hun ikke har prøvet før, men som hun er glad for at indtage.

”Alle er søde og har taget godt imod mig. Vi er gode til at tale om tingene, og alle bliver inddraget og hørt. Så jeg har følt mig hjemme fra dag ét og glæder mig hver dag til at komme på arbejde,” siger Helle Bach Pedersen og tilføjer, at arbejdet dog er lidt hektisk for tiden, da regnskabsteamet er i gang med at afslutte årsregnskabet.  

Det gode arbejdsmiljø hos Skou Gruppen betyder meget for Helle Bach Pedersen:
   
”Skou Gruppen har en flad struktur, og topledelsen sætter stor pris på medarbejderne og har tillid til vores arbejde. Der er en lydhørhed, tillid og tryghed her, som jeg sætter stor pris på.” 

Helle Bach Pedersen er 62 år og bor i hus i Langesø ved Tikøb. Hun har to voksne sønner og tre børnebørn, som hun nyder at bruge til sammen med. Ellers holder hun af at gå til koncerter, sejle og tage på skiture sammen med en veninde. Når hun skal koble helt fra, maler hun eller opholder sig i sin 3.000 kvm store have, som kræver en del pasning og pleje.      

Skou Gruppen A/S
Kærvej 34
2970 Hørsholm
Hørsholm Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26654653
P nummer: 1002020845

Kontaktperson

Martin Skou Heidemann
Adm. direktør, Partner
+45 28358015 ms@skougruppen.dk

Send til en kollega

0.047