23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Hedema vinder på pris og leveringstid

Maskinfabrikken Hedema blev benchmarket mod to østeuropæiske virksomheder, da Lund & Sørensen søgte leverandør til specielle plader til vindmølleindustrien. Og vandt klart på pris og leveringstid.

- Vi har et meget positivt indtryk af Hedema, fortæller Carsten Sørensen, key account technical support hos Lund & Sørensen. Vi benchmarkede på fire store firmaer, her i blandt to østeuropæiske, da vi skulle finde en leverandør til nogle specielle plader til vindmølleindustrien. Og her vandt Hedema klart.

- Hedema har de bedste priser, de bedste leveringstider og så er det en fordel, at de ligger så tæt på os. 

Lynhurtig responstid
- I dag har vores kunde modtaget 2 x 12 prototyper af pladerne. Hedema har lavet dem på fem arbejdsdage. Det er en meget meget hurtig responstid! siger Carsten Sørensen. Og det er rigtig pænt arbejde, de har lavet.

Hedema kan klare hele opgaven – stansning, pladebuk og montage
Hedema har stanset nogle specielle plader, der indgår i tavler på vindmøller. Pladerne måler henholdsvis 1,33 x 0,7 m. og 0,6 x 0,7 m og vejer 18,7 og 8,4 kg. stykket.

Derfor er Lund & Sørensen A/S glade for at have fundet en samarbejdspartner, der kan stå for hele opgaven med pladebukning og montage. Jo mindre, pladerne skal håndteres, jo bedre er det.

Pladerne skal stanses, bukkes og monteres med presmøtrikker og til sidst med silikone varmemåtter. De bruges som antikondens-varmere i tavlerne på vindmøller, for at undgå fugtproblemer.

Et tæt samarbejde om opgaven
- Hedema har de bedste priser, de bedste leveringstider og så er det en fordel, at de ligger så tæt på os. Det bliver nemmere at skabe et tæt samarbejde om opgaven – på sigt vil vi nemlig gerne have Hedema til også at klæbe vores silikonemåtter på pladerne. Så kan vi få klaret opgaven i ét hug og lade Hedema levere direkte til vores kunde.

Lund & Sørensen A/S
Lund & Sørensen A/S fra Vejle er ny kunde hos Hedema A/S. Lund & Sørensen A/S producerer individuelt designede elektriske varmeløsninger til vindmølleindustrien og har en bred erfaring i at udvikle elvarme-elementer til vindkraftindustrien.

Hedema A/S
Vejlevej 158
8700 Horsens
Horsens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK20004630
P nummer: 1001823345

Kontaktperson

KA
Kim Andersen
Direktør
kka@hedema.dk

Send til en kollega

0.047