23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny festival hylder det gode håndværk

HÅNDVÆRK er navnet på en ny festival for landets håndværkere, der hylder det gode håndværk og sætter fokus på, hvordan vi løser de udfordringer, branchen står overfor. Festivalen løber af stablen den 24. - 25. januar og samler branchen til to dage med inspiration, vidensdeling og underholdning for den udførende del af byggeriet. 

Building Green har lanceret den helt nye festival "HÅNDVÆRK", som hylder det gode håndværk og skaber et unikt rum for vidensdeling på tværs af branchen – fra håndværker til håndværker.

Byggeriet står over for en række udfordringer de kommende år med færre hænder og øgede krav til bæredygtighed, genbrug, indeklima og meget mere. Derfor er det helt afgørende, at branchen står sammen om at bringe viden og inspiration frem i lyset.

Festivalen er den første af sin slags, der samler hele branchen og sætter fokus på det gode håndværk og en grøn fremtid for den udførende del af byggebranchen.
 
HÅNDVÆRK løber af stablen den 24. - 25. januar i Lokomotivværkstedet, og her får du både mulighed for at:

  • tilegne dig viden på en ny og anderledes måde
  • opleve arbejdende værksteder, hvor der bygges med forskellige alternative materialer, og hvor du kan stille spørgsmål til metoder og materialevalg
  • være med i workshops, konkurrencer og debatter
  • opleve en scene med undervisning og underholdning
  • gå på opdagelse i en stor udstilling med materialer og løsninger, der har dokumenteret bæredygtighed


Skal du være med til at hylde det gode håndværk og sætte fokus på udfordringerne i branchen? Læs mere om festivalen og tilmeld dig her

 

HÅNDVÆRK
Silkegade 17, st.
1113 København K
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK24240371

Send til en kollega

0.062