23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Abeskøn opgave hjælper chimpanserne ud i fri luft

Nikolaj Borchers fra RF Beton er ikke ligefrem vant til at høre lyde fra aber, løver, papegøjer og andre eksotiske dyr, når han møder ind på en byggeplads om morgenen.

Nikolaj Borchers fra RF Beton er ikke ligefrem vant til at høre lyde fra aber, løver, papegøjer og andre eksotiske dyr, når han møder ind på en byggeplads om morgenen.

Men sådan er det i de tre-fire uger, hvor han og hans folk laver fundament til chimpansernes nye udeanlæg i København Zoo - en mangeårig drøm i den gamle have på Frederiksberg, som en kæmpedonation fra en anonym velgører har gjort mulig.

 

Et dejligt afbræk

- Det er så hyggeligt at komme ind i ZOO om morgenen, og det er en fornøjelse at arbejde derinde. Alle medarbejderne er så venlige og brænder for deres job, og de glæder sig til at indvie det nye anlæg. Opgaven i ZOO er et dejligt afbræk fra vores lidt hårde entreprenørverden, hvor vi bygger kontorer, kollegier, lejligheder med videre, konstaterer Nikolaj Borchers.

Han tilføjer med et smil, at familien derhjemme har været noget mere interesserede i hans arbejde i ZOO, end når han fortæller om den seneste kontorbygning.

 

Hurtig aktion fra Renta

Udstyret til arbejdet i ZOO - en 3,5 tons gravemaskine og en tre tons dumper - har han lejet hos Renta, som er ny samarbejdspartner for RF Beton og "moderfirmaet" Rasmus Friis A/S.

- Renta er en stor og professionel aktør, og jeg er sikker på, samarbejdet bliver helt i top. Faktisk lige i dag fik jeg en prøve på det: Det ene bælte på gravemaskinen var gået i stykker, og inden for en halv time kom én fra Renta og satte det på, og lidt senere kom de og skiftede det. Det var en kollega, der ringede efter dem, så jeg nåede dårligt at opdage det, før det var klaret, lyder det fra Nikolaj Borchers.

Renta har et team af erfarne entreprenørmaskinmekanikere, der kan reparere de fleste maskiner på stedet. De medbringer et stort udvalg af værktøj samt de gængse reservedele. Det kan selvfølgelig hænde, at de er nødt til at skaffe flere reservedele og er dette tilfældet kan de sammen med kunden vurdere om der er brug for en erstatningsmaskine i mellemtiden eller om det kan løses på anden vis.

 

Måske med til indvielsen

Han kunne sagtens finde på at møde op, når chimpanserne skal indvie deres nye faciliteter - og så kan han samtidig få et gensyn med tapirerne, som er nærmeste naboer til anlægsarbejdet. Deres lidt aparte fremtoning er han blevet lidt fascineret af:

- De ligner en børnetegning, der er gjort levende, påpeger han.

 

FAKTA

·         Der bor i øjeblikket ni chimpanser i København Zoo

·         Udeanlægget bygges sammen med det eksisterende anlæg fra 1983 og ventes indviet i efteråret

·         En anonym velgører har bekostet de 17 millioner kroner, anlægget koster

Renta A/S
Valseholmen 14
2650 Hvidovre
Hvidovre Kommune
Danmark
CVR nummer: DK29416796
P nummer: 1015270019

Kontaktperson

KZ
Klaus Zielger
Salgschef
+45 30507205 kzi@renta.dk

Send til en kollega

0.078