23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Oluf Jørgensen med i store, svanemærkede projekter

Hos Oluf Jørgensen A/S er vi stolte af at være med til at nyskabe, nytænke og ikke mindst forbedre boligbyggeri i Danmark ved at have et bæredygtigt fokus. Et område, som vi er særligt stolte af, er svanemærkede boliger.

Det er blevet mere udbredt i Danmark at bygge bæredygtigt, men det er stadig ret nyt, at bygge efter svanemærket standard og Oluf Jørgensen A/S er pt. med som rådgivende ingeniør på følgende projekter, som alle tre udvikles, bygges og sælges af Bonava:

Drabæk Huse, som er et projekt med 78 svanemærkede rækkehuse i et eller to plan og med solcelleanlæg på tagene. De første boliger forventes indflytningsklare i oktober 2017. Alle rækkehusene har egen have og projektet rummer også grønne fællesrum med blomstrende, vilde græsser, regnbede og naturlegeplads. Drabæk Huse er den første bebyggelse i det nye Blovstrød.

Toppen, som består af 38 toplans familievenlige og bæredygtige rækkehuse i to plan, og er beliggende i Trekroner. Dette nabolag byder på naturskønne samt børnevenlige omgivelser kun 10 minutter fra Roskilde Centrum og er klar til indflytning i september 2017.

Vedbæk Park, som omfatter 103 svanemærkede hjem i den østlige del af Vedbæk. Husene benævnes Søhusene samt Skovhusene og ligger omkranset af træer midt i Fredskoven og ved søen. Området har tidligere huset Forsvarskommandoen og herskabsboligen Henrikholm. Alle boliger har have og boliger i 2 ½ plan har desuden tagterrasser.

Hvad er et Svanemærket byggeri?

Et svanemærket byggeri er både et godt valg for miljøet og for dig. Det lever nemlig op til skrappe krav i hele livscyklus, dvs. krav til både materialer, byggeprocessen, brugsfasen og affaldsfasen.

Et svanemærket byggeri er kendetegnet ved:

  • Lavt energiforbrug som sikrer både en lav klimabelastning i hele husets levetid samt en lav energiregning for køberen af huset.
  • Stort fokus i byggefasen på minimering af byggefugt.
  • Godt indeklima via krav til bl.a. ventilation, fugtsikring og afgasning af skadelig kemi i brugsfasen. Dette er en helt central parameter for at sikre en både sund og komfortabel bolig, hvor den typiske beboer opholder sig 16 timer i døgnet.
  • Lever op til skrappe krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer i både byggematerialer og kemiske produkter. Svanemærket stiller skrappe krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer i de byggematerialer, der bliver brugt. Det vil sige alt fra maling og fugemasser til isolering og gulve. Det betyder blandt andet, at hverken ftalater eller bisphenol A er tilladt i et svanemærket byggeri.
  • Svanemærkets trækrav sikrer, at træet i husets konstruktion stammer fra bæredygtigt forvaltede skove og er lovligt fældet. Dette er vigtigt, fordi afskovning medfører store tab af biodiversitet, jorderosion samt lokale og globale klimapåvirkninger.
  • Større gennemskuelighed i byggefasen ved forøget krav til kontrolprocedurer og kvalitetssikring, samt sikring af procedurer for udførelsen, der sikre grundstenen for et sundt færdigt bygger
  • Gennemgang af uvildig tredjepart. Såvel byggeproces som det færdige byggeri kontrolleres af en uvildig tredjepart (Nordisk Miljømærkning) for at sikre, at proces, materialer og byggeri lever op til skrappe miljø- og kvalitetskrav. Derudover kontrollerer en uvildig byggesagkyndig den generelle kvalitet af bygherrens arbejde ved at gennemgå færdige byggerier. Kontrollen sikrer en høj kvalitet og minimerer risikoen for klassiske byggefejl, som eksempelvis fugtproblemer. Dermed opnås både en sund bygning og en solid investering for ejeren af byggeriet.

Stor interesse for svanemærkede byggerier

Interessen for at bygge svanemærkede huse, lejligheder og daginstitutioner er stor i hele Norden. I marts 2016 var der mere end 1.780 færdigbyggede lejligheder, huse og daginstitutioner i Norden, der var svanemærket – og yderligere 4.600 lejligheder, huse og daginstitutioner er under konstruktion.

Oluf Jørgensen A/S er stolte af, at være med fra starten i samarbejde med Bonava, der var de første til at opføre svanemærkede projektboliger i både Danmark og Norge.

Det er muligt at svanemærke følgende bygningstyper: Etagebyggeri, skoler, daginstitutioner og huse, herunder parcelhuse, rækkehuse og sommerhuse.

Illustrationerne er udført af Bonava. 

OJ Rådgivende Ingeniører A/S
Langmarksvej 34
8700 Horsen
Horsens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK32762646

Send til en kollega

0.047