23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny Hitachi ZX95USB-7 gravemaskine vækker stor begejstring

Andreas Wissing fra det jyske entreprenørfirma Wissing Entreprise i Børkop, har fået Danmarks første Hitachi ZX95USB-7, en 10 tons gravemaskine, og roserne flyder ud af entreprenøren - Det er ”Spitzenklasse”

Andreas Wissing fra det jyske entreprenørfirma Wissing Entreprise i Børkop, har fået Danmarks første Hitachi ZX95USB-7, en 10 tons gravemaskine, og roserne flyder ud af entreprenøren - Det er ”Spitzenklasse”

Hos Wissing Entreprise er der klare mål om at arbejdet skal være i høj kvalitet, og det skal leveres færdigt til aftalt tid. For at det kan lade sig gøre, skal grejet være i orden. Maskinerne skal være alsidige, så man ikke skal stå og vente på noget andet til at gøre arbejdet færdigt. Derfor henvendte Andreas Wissing sig til H. P. Entreprenørmaskiner A/S.

”Vi er i firmaet meget glade for Hitachi, og det er vi ikke mindst på grund af en fantastisk service, og en rigtig god dialog med H.P. Entreprenørmaskiner A/S – og selvfølgelig nogle gode maskiner”, siger ejer Andreas Wissing, der selv er 29 år, og derfor også har forventninger til moderne teknologi.

Markant forskel

Den nye Hitachi ZX95USB-7 er netop et godt eksempel på den gode dialog med importøren:

”Vi har godt gang i forretningen, og derfor skal vi også nå meget. Vi havde en ældre maskine af et andet mærke, som vi synes trængte til udskiftning. Vi har nu kørt med den nye Hitachi ZX95USB-7 gravemaskine en tid, og jeg må sige, at forskellen jo er ganske markant”, siger han.

Firmaet udfører alle typer af jord-, beton-, og kloakentrepriser med Andreas Wissing i spidsen, siden han startede firmaet i 2019, og allerede året efter omdannede det til et selskab i form af et ApS. Firmaet har nu fem medarbejdere, og der er nok at se til.

Brølstærk hydraulik

”Maskinen kører hver dag, og løser rigtig mange forskellige opgaver. Jeg må sige, at den ikke skuffer, snarere tværtimod. Hydraulikken er fantastisk, som den altid er på Hitachi. Blot endnu bedre på denne her, siger Andreas.

”Noget helt andet er, at jeg selv er to meter høj. Derfor skal der være plads til en stor mand i kabinen. Og det er der. Kabinen er blevet større i forhold til den gamle, og det kan virkeligt mærkes”, konstaterer han.

Meget støjsvag

Når folkene går rundt om en arbejdende maskine på byggepladsen, så er støjen også en væsentlig faktor. På den nye model er der gjort ekstra meget ud af at dæmpe støjen, og det er virkeligt mærkbart:

”Medarbejderne har indbyrdes talt om, hvor markant meget mindre maskinen støjer. Det er en ikke ubetydelig faktor i hverdagen. Det betyder både noget for vores egne folk, men også for omgivelserne hvor vi arbejder generelt, og ikke mindst også for maskinføreren, der sidder i kabinen”, siger han.

Samtidig bemærker han også, at klimaanlægget er ekstraordinært velfungerende.

”Igen har det jo noget at gøre med, at man skal sidde i sådan en kabine i nogle timer hver dag. Så er et rart indeklima at foretrække, og det her virker over al forventning, konstaterer han.

Det er ”Spitzenklasse”

Når Andreas og de øvrige medarbejdere kører i maskinen, sker det som hovedregel i ECO-mode. Dermed falder brændstofforbruget, men kræfterne er stadig til rådighed.

”Det er rendyrket fornøjelse at køre og rette af med den. Det er ren ”Spitzenklasse” griner han.

Se maskinen i aktion her

 

Fakta om Hitachi ZX95USB-7

Arbejdsvægt: 9,3 ton

Gravedybde: 4530 mm

Rækkevidde: 7420 mm

Aflæsningshøjde: 5120 mm

Motoreffekt: 50,4 kW / 67,6 hk

 

Læs mere om maskinen her

H.P. Entreprenørmaskiner A/S
Tingbjergvej 10
4632 Bjæverskov
Køge Kommune
Danmark
CVR nummer: DK59548115
P nummer: 1002099741

Kontaktperson

KC
Karina Clausen
kfc@hpe-as.dk

Send til en kollega

0.047