23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Skab trivsel og udvikling gennem arbejdsmiljøet

Som vi tidligere har omtalt, trådte der en ny bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljø (BEK 65) i kraft den 1. februar 2024. I den er der fokus på samarbejdet i virksomhederne om et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Læs mere her.

Arbejdstilsynet har selv skrevet om bekendtgørelsen, at de nye regler skal gøre APV’en til et mere aktivt og handlingsorienteret redskab i arbejdsmiljøarbejdet. Roller og opgaver for medlemmerne af en arbejdsmiljøorganisation er blevet tydeliggjort med det formål at gøre det nemmere for parterne at samarbejde om arbejdsmiljøet.

Brug den lovpligtige årlige arbejdsmiljødrøftelse

Hos Avidenz anbefaler vi, at I anvender den årlige arbejdsmiljødrøftelse til at arbejde systematisk og strategisk med jeres arbejdsmiljø. På den måde er I hele tiden på forkant med arbejdsmiljøarbejdet og sikrer, at I arbejder for et sikkert og sundt arbejdsmiljø til gavn for virksomhedens medarbejdere, udvikling og økonomi.

Ved den årlige arbejdsmiljødrøftelse følges bl.a. op på handlingsplaner, der sættes nye mål, og det vurderes, om der er de nødvendige kompetencer til stede i virksomheden, eller der skal hentes ekstern sagkyndig bistand. Den er derfor et naturligt redskab til at tænke arbejdsmiljø ind allerede i planlægningsprocessen.

De største justeringer ses i arbejdspladsvurderingen (APV)

Vores vurdering er, at der ikke er sket de store ændringer i den nye bekendtgørelse i forhold til tidligere. Det drejer sig primært om ændrede ordvalg, præciseringer og tydeliggørelse af kravene.
Den mest iøjnefaldende justering er i forhold til arbejdspladsvurderingen (APV).

APV-processen består af følgende 4 elementer:

  1. En afdækning og risikovurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer

  2. Inddragelse af virksomhedens sygefravær, så det er muligt at vurdere, om forhold i virksomhedens arbejdsmiljø kan medvirke til sygefraværet

  3. En skriftlig handlingsplan til at løse de arbejdsmiljøproblemer, som ikke kan løses umiddelbart

  4. En gennemførelse af handlingsplanen og opfølgning på de iværksatte tiltag og en opfølgning på, om de igangsatte løsninger er fyldestgørende og effektive


I punkt 1 er ordene afdækning og risikovurdering nye. Man skulle også tidligere beskrive og vurdere virksomhedens arbejdsmiljøproblemer og kigge på alvor og omfang samt igangsætte nødvendige løsninger. Derfor er der som sådan ikke ændringer i selve processen, men med det meget konkrete og velkendte ord, risikovurdering, ønsker man at sætte fokus på en systematisk vurdering af de enkelte opgaver i APV’en.

Der er som før stadig ikke fastlagt en bestemt metode til, hvordan man udfører risikovurderingen, men det kræves, at man foretager en vurdering af risici for alle problemstillinger, der kortlægges i APV’en.

Indhent sagkyndig bistand

I den nye bekendtgørelse fremgår det også stadig, at det er vigtigt, at virksomheden sikrer, at man har de nødvendige sagkundskaber om arbejdsmiljø til stede i virksomheden. Har virksomheden ikke de nødvendige kompetencer internt, skal man søge dem udefra. Det kan være i form af autoriseret rådgivning, men det er ikke et krav. Det vigtigste er at sikre tilstedeværelsen af de rette kompetencer til at udføre arbejdsmiljøarbejdet.


Kontakt os

Du er velkommen til at kontakte os på telefon 66 17 34 55 eller info@avidenz.dk, hvis du har spørgsmål eller ønsker sagkyndig hjælp, så vi sammen kan sørge for, at I har et sikkert og sundt arbejdsmiljø på jeres arbejdsplads.

Avidenz A/S
Magnoliavej 6
5250 Odense SV
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK28124341
P nummer: 1010835425

Kontaktperson

KML
Kristina Munch Larsen
Kommunikations- og marketingmedarbejder
kml@avidenz.dk

Send til en kollega

0.044