23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Häfele sponsorerer snedkerlærling ved 3daysofdesign

Snedkerlærling Matias Mitchell er blevet udvalgt til at udstille sit design på lærlingeudstillingen ved Carpentry Craft under 3daysofdesign.

3daysofdesign er en gylden chance for at sætte fokus på det gode håndværk – og en mulighed for at få øjnene op for unge talenter med innovative idéer. Med et ønske om at sætte fokus på erhvervsuddannelserne og bygge bro mellem branchen og fremtidens håndværkere, har Häfele valgt at sponsorere snedkerlærling Matias Mitchell, der udstiller sit design på Carpentry Craft i forbindelse med 3daysofdesign.
 
”Det er super vigtigt, at vi i branchen bakker op om snedkeruddannelserne og de lærlinge, der skal føre det gode håndværk videre. Derfor var det selvfølgelig helt oplagt at sige ja, da vi blev spurgt, om vi ville sponsorere en lærling i forbindelse med Lærlingeudstillingen ved Carpentry Craft,” siger administrerende direktør i Häfele, Signe Rousing Fabricius.

Læs også: Ny direktør skal sætte retningen for Häfele

Redesign af funktionel antikstol

Matias Mitchell, der er snedkerlærling hos Malte Gormsen Møbelsnedkeri, er en af de udvalgte lærlinge, der udstiller sit design ved Carpentry Craft i Moltkes Palæ fra 12-14 juni. Projektet tager udgangspunkt i en gammel kending fra barndomshjemmet – en antik, funktionel stol, som han har lavet et redesign af.
 
”Jeg kaldte den transformerstolen, fordi den kunne foldes ud og blive til en trappestige. Den har stået i entréen i mit barndomshjem så langt tilbage, som jeg kan huske, og når jeg skulle hjælpe med at skrælle kartofler, hev vi den ud i køkkenet, så jeg kunne nå op til vasken. Siden jeg startede på snedkeruddannelsen har tankerne kredset om, hvordan jeg kunne lave en nyfortolkning til mine forældre,” fortæller han.
 
Matias Mitchells nyfortolkning af ”transformerstolen” er bygget i dansk bøg og har fået et mere robust og moderne udtryk end forgængeren. Hertil er den tilpasset nutidens mål og har fået tilføjet designdetaljer i form af svalehalesamlinger og aluminumsdetaljer.

En investering i fremtidens håndværk

Häfele har i første omgang sponsoreret materialerne til Matias Mitchells stol. Signe Rousing Fabricius ser samtidig et stort potentiale i andre fremtidige projekter, hvor Häfele kan bidrage til at støtte og udvikle unge håndværkeres talent og innovative ideer.  
 
”Vores engagement stopper ikke her. Hos Häfele er vi fast besluttede på fortsat at bakke op om lærlinge og give dem muligheden for at prøve nye idéer af og udvikle deres kreativitet. Vi ser det som en investering i de unge håndværkere såvel som branchens fremtid,” slutter Signe Rousing Fabricius.
 
Københavns Snedkerlaug står bag Carpentry Craft, som finder sted i Moltkes Palæ fra 12-14. juni i forbindelse med 3daysofdesign.

Häfele Danmark A/S
Elskjærbakken 3
7800 Skive
Skive Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21287903
P nummer: 1004827547

Kontaktperson

Send til en kollega

0.063