23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Euromaster Danmark skifter navn til Dækpartner

1. januar blev Euromasters danske aktiviteter opkøbt af den førende danske dækproducent Vulkan Group ApS, og 17.juni er det officielt, at Euromaster Danmarks nye navn er Dækpartner.

- Med opkøbet og navneskiftet er vi nu to særdeles stærke specialister i Vulkan-familien. Den ene er   
Dækpartner A/S. Den anden er Vulkan Dæk A/S, og med de to solide ben at stå på er vi blevet en af dæk- og   
autobranchens stærke danske totalleverandører, siger Vulkan Groups administrerende direktør Henrik   
Nielsen og uddyber: 

- Vores ambition er også fremover at være en foretrukken samarbejdspartner for leverandører, producenter   
og kunder. Vores nye navn afspejler netop denne ambition. 

Det var Henrik Nielsens far, der startede Vulkan Dæk tilbage i 1963, og anno 2024 er både Henrik Nielsen,   
hustruen Pernille Wardinghus og sønnen Michael Wardinghus Nielsen med i den daglige ledelse hos både   
Vulkan Dæk og Dækpartner.

Synergier sikrer konkurrencekraft  
- Vores primære fokus er at sikre, at Vulkan Dæk og Dækpartner også fremover vil være to af markedets  
stærkeste specialister. Vi skal fortsat være konkurrencedygtige og relevante i et stadigt skiftende marked,  
siger Henrik Nielsen og tilføjer:

- Dette vil blandt andet ske via administrative og salgsmæssige synergier mellem Vulkan Dæk og  
Dækpartner.

I oktober 2022 flyttede Vulkan Group ind i nye produktionsfaciliteter på 7.000 kvm i Sønder Borup ved E45 i  
Randers, og nu er virksomheden klar til endnu en udvidelse på 1100 kvadratmeter til nye lagerfaciliteter.

- Vulkan Dæk har med andre ord et topmoderne produktionsapparat i Randers, mens Dækpartner har 23  
dæk- og serviceværksteder landet over. Vi har allerede skabt synergier på administrationssiden, og der vil  
komme flere til, fortæller Henrik Nielsen.

Indtil videre har Vulkan Dæk bistået Dækpartner med et nyt, strømlinet ERP-system. Og fra og med efteråret  
2024 bliver administrationen hos både Vulkan Dæk og Dækpartner samlet på Randers-adressen.

Vulkan Dæks specialer er Marangonis RingTread system og Michelins Recamic. Kunderne tæller en lang  
række førende dækcentre og vognmænd i Danmark, Sverige og Norge, mens Dækpartner er en veletableret  
landsdækkende dæk- og autoservicekæde, der hjælper bilister og chauffører med autoservice, nye dæk og  
fælge.
 

Dækpartner A/S
Krøyer Kielbergs Vej 3, 1. th.
8660 Skanderborg
Skanderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK14808701
P nummer: 1020322620

Kontaktperson

HN
Henrik Nielsen
hn@vulkan.dk

Send til en kollega

0.046